Kære du
Tak for dit brev. Allerførst så vil jeg sige til dig, at jeg godt kan forstå, du har det svært, når din far er alvorligt syg. Det må være en stor belastning for dig. Jeg tænker, du må være bekymret og derfor bange for, hvad der mon sker med din far?
Du skriver, at du er bange hele tiden og det kan jeg godt forstå. Det er utrolig svært, når dem vi elsker højest, bliver syge. Så bekymrer man sig hele tiden og føler sig magtesløs, når man ikke kan gøre noget, og så bliver man bange, man bliver angst.
Ved du mon hvad din far fejler? Jeg tænker, det kan gøre dig mere bange, hvis du ikke er klar over, hvad der sker og skal ske med din far. Du skriver ikke noget om din mor, måske du kunne spørge hende? Føler du ikke, du kan det, så er der måske en anden voksen person, du kan spørge, en som du har tillid til? Det kunne være en fra din familie, eller din lærer?
Du kunne måske vise dit brev og mit svar, hvis du synes, det er svært at tale om dine tanker og bekymringer. Så kunne mit svar på den måde gøre det lidt nemmere for dig at tale om din fars sygdom og din angst?
Ved din lærer mon, at din far er alvorlig syg? Jeg tænker, det vil være godt, hvis din klasselærer vidste lidt om, hvordan du har det. Det er vigtigt, at man fortæller sin lærer, når livet er svært. Det kan nemlig give din lærer meget bedre muligheder for at hjælpe dig. Hjælp og forståelse for, at du lige nu har det svært, og så skal der selvfølgelig tages hensyn til, hvor meget du kan magte i din dagligdag. Måske kunne din lærer også hjælpe dig med at forklare dine venner i klassen, at du lige nu har det rigtig svært.
Jeg tænker, at dine venner måske også har brug for at vide, at din far er alvorlig syg, og at det bekymrer dig meget. Måske kan du med din lærers hjælp få de andre til at forstå, at du savner nogen at lege med?
Håber du kan bruge mit svar, ellers så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111 og tale med en rådgiver om dine bekymringer. Det er gratis, og du kan være anonym.
Kærlige hilsner BørneBrevkassen
