Brev

Har lidt af et problem

Hej Børnetelefon.

Jeg har lidt af et problem. Håber du vil hjælpe mig. Jeg har en masse forskellige ting, jeg vil fortælle.

En af dem er, at jeg er ret ked af, at jeg ikke er så populær. Jeg er en pige på 14 år, alle synes jeg ligner en på 11-12 år, og det er ikke specielt fedt, at se yngre ud, end jeg er.

Jeg er en asiatisk pige, og jeg er heller ikke særlig høj. Det er også virkelig irriterende. Jeg er kun omkring de 154 cm.

Det er mega lavt, ikke?

Jeg har lagt mærke til, at mange af mine klassekammerater fra min klasse og nogle fra min danseskole, jeg går til dans med. Er for det første mega høje, og for det andet de er ret populære. Især inde på facebook. De får over 100 likes, og tit når jeg tager hjem kigger jeg på deres billeder, og bliver rigtig ked af at jeg ikke er så populær, som dem.

Jeg får kun ca. 30 likes, og det lyder måske lidt mærkeligt, men likes på facebook betyder utroligt meget for mig. Så det er lidt irriterende det her, synes jeg. Og det gør mig ret ked af det, for det er jo med til at gøre mig upopulær.

I min klasse er jeg heller ikke overhovedet populær. Lige for tiden føler jeg mig faktisk ret ensom.
 
Jeg har bl.a også lige mistet min bedste barndomsveninde, som jeg også gik til dans med. Men lige pludselig gider hun bare ikke at svare, når jeg skriver til hende længere. Så nu føler jeg mig forever alone, og ville gøre alt for at blive populær! Både blandt andre og på facebook.

Så har du nogle ideer til, hvordan man kunne blive det?

Jeg har nu prøvet, at snakke med pigerne fra klassen og fra parallel klassen. Men nogle af dem synes at jeg er underlig og en særling. Det er der nu mange fra min skole, der synes.

Jeg er også i lidt af et dilemma. Jeg går jo til dans, og går meget op i det. Jeg ønsker at blive en professionel danser en skønne dag. Så jeg startede til dans for to år siden på min gamle danseskole, men jeg kunne ikke så godt lide læreren, fordi hun tog en masse af pigerne fra mor hold, og placerede dem på det bedste elitehold, og det var ikke særlig fedt. Desuden gav hun mig heller ikke så meget opmærksomhed da jeg arbejdede hårdt.

Så nu er jeg begyndt på en ny danseskole, der også er mere praktisk med tiderne. Nu begynder folk så fra min gamle danseskole, at spørge mig, hvor jeg bliver af, og hvilke hold jeg skal gå på, men jeg tør ikke sige andet end “det ved jeg ikke” eller “jeg har ikke tid pga skolen” bl.a har min gamle danselærer spurgt min mor via email, om at sæsonen er startet, og om jeg stadig skal gå der. Min mor har så svaret hende, og skrevet at jeg er startet på en ny danseskole, for tiderne passer bedre, men måske vender jeg tilbage på danseskolen igen.

Så svarede min danselærer og skrev, at hun var rigtig ked af at jeg skulle stoppe der, og måske kunne det være, at jeg kunne komme på deres bedste hold eliteholdet, så det blev jeg self glad for at høre.

I sommerferien skrev jeg bl.a også med nogle fra min nye danseskole, som jeg synes virker søde.
 
Nu er dansesæsonen startet, og jeg har prøvet mit nye hold. Jeg går på et hold sammen med nogle piger, der er meget ældre end mig selv. Det er også et hold, der hedder fra 15 år, men jeg har så fået lov at gå der, fordi min nye danseleder virker sød. Men problemet er bare, at de alle kender hinanden i forvejen, og når jeg prøver at være sød og smile til dem jeg har skrevet med på nettet i håb om at blive venner med dem, så ser de bare sure ud, og kigger væk.

Det er jeg selvfølgelig lidt ked af, for jeg vil jo gerne have nogle at snakke med til dans, men de virker ikke interessede i mig. Og de kender hinanden i forvejen, så hvad skal jeg gøre?

Jeg vil jo rigtigt gerne være venner med dem, og lære dem bedre at kende, men det er jo lidt svært synes jeg. Så hvad skal jeg gøre?

Gå på den nye danseskole, hvor der er god træning, god danselærer, og ingen venner? Eller vende tilbage til den gamle danseskole, hvor der er et par stykker jeg kender, okay træning?

Jeg er ret forvirret nu. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal tage af de to ting.

Og til det der popularitet: Hvordan bliver jeg populær blandt de ældre?

Det er virkeligt nedern, for hvis der er nogle, der gerne vil være sammen med mig, er det kun små 9, 10, 11, og 12 årige. Det er virkeligt ikke sjovt. Jeg vil da meget hellere være sammen med de større.
 
Jeg har prøvet at være mig selv, som folk hele tiden skriver man skal gøre, for at blive populær, men det hjælper altså ikke mig at være mig selv, hvis jeg ville være populær.

Er der også bare folk, der aldrig bliver populære ligemeget hvad de prøver for at blive det?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Du skal have tusind tak for at dele dit brev med BørneTelefonen. Jeg kan godt forstå, at det gør ondt, at du føler, at du ikke er så populær som de andre. I dit brev beskriver du følelser, som mange andre unge kan genkende. De fleste af os vil gerne være en del af et fællesskab, og vi har alle brug for at være sammen med nogen og føle, at vi betyder noget for andre.

Som sagt er der rigtig mange unge, der har følelsen af, at de ikke er så populære som de andre i klassen, og mange tror, at de er ene om at have det sådan. Når de kikker rundt i skolegården eller i klassen, ser det ud som om, alle andre har nogle at snakke med. Man bliver god til at se ud som om, man har nogle at snakke med, eller man lader som om man har travlt med noget. Husk, at andre også er gode til at dække over, at de ikke rigtig har nogle at snakke med. Mange føler sig flove over ikke at være ”populære”, derfor er det ikke noget, man snakker om.

Alt dette siger jeg, fordi jeg gerne vil fortælle dig, at du bestemt ikke er alene om at have det sådan.

Jeg kan sagtens forstå, at det gør ondt, når dine veninder ikke bruger så meget tid sammen med dig mere. Der kan være flere årsager til, at det er blevet sådan, og jeg vil prøve at komme med nogle forslag til noget, du kan gøre, måske kan du bruge dem?

Måske kunne du tage hjem til den veninde, som du bedst kan snakke med - det kan måske være din barndomsveninde, og fortælle hende at du faktisk savner hende? 

Du kan måske sende hende en sms og lave en aftale. Det kan være, at I kan mødes hjemme hos hende og gå en tur i biografen, café eller andet, som giver jer mulighed for at være sammen og tale med hinanden. Mon det vil være en mulighed, du har mod på at bruge?

Jeg tænker, at meget af det du skriver i brevet også handler om usikkerhed og bekymringer om at blive afvist. Både fra din side og de andre, du har omkring dig i skolen. Så måske er det tid til at turde vove lidt mere, end du måske plejer. Mon du er enig i det?

Når man er ung, som du er, så er man i fuld gang med at finde ud af, hvem man er - og hvem man gerne vil være. I din alder er du jo i en periode af livet, hvor meget ændrer sig hele tiden, og man er et sted i livet, hvor man ikke er helt barn mere, men heller ikke voksen. Det er med til at skabe en del usikkerhed, om det er det rigtige man får sagt og gjort, om tøjet man har på er ok - der er rigtig mange spørgsmål i spil, og det kan være svært at navigere 100% korrekt hele tiden. Mon du kan genkende noget af det?  

Du skriver, at du ikke er så høj, og at du ligner en pige på 11-12 år. Lige præcis de to ting kan man ikke lave om på selv, man er som man er skabt. Men noget man godt kan lave om på, er ens udstråling og hvordan andre opfatter en. Men det kræver stort mod, og det vil tage tid. Det som du kan gøre, er at finde ud af, hvad du egentligt bedst kan lide at beskræftige dig med, hvad er det, der får dine øjne til at stråle (og hvis det er dansen, så har du jo allerede fundet det), dernæst skal du beslutte dig til at være stolt af det, du gør. Når man udviser stolthed, får man automatisk mere opmærksomhed og respekt omkring sin person.

Jeg tænker også, at det vil være rigtig godt for dig at finde ud af, hvad der er vigtigst for dig mht venskaber. Du kan eventuelt skrive ned på papir fordele og ulemper ved at have få, men gode venskaber samt fordele og ulemper ved at være populær, hvilket ofte er overfladiske venskaber. Find ud af hvad du gerne vil med venskaber og hvad du godt kunne tænke dig at fylde dit liv med. Men denne udvikling tager tid, mest fordi de andre lige skal finde ud af, at du ændrer dig. Jeg ved godt, at dette ikke er nemt, og du skal vide at du er meget velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen, hvis du har lyst til at snakke.

Jeg kan godt se, at du har et dilemma mht dansen. Skal du vælge den nye danseskole, hvor du får en bedre undervisning, men ikke rigtig kender nogen, eller skal du vælge den gamle danseskole, hvor du kender nogen, men ikke er så glad for undervisningen... Jeg foreslår dig at snakke med forskellige mennesker omkring dette, for tit bliver man klogere på det, man mest har lyst til, ved at snakke med andre. Du kunne måske fortælle danselæreren på den gamle danseskole, at du har brug for mere udfordring i undervisningen?

Hvis du har lyst til at få nogle flere råd, end jeg har givet dig her, er du er velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at snakke med en rådgiver.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat