Kære pige på 14 år.
Jeg kan godt forstå, at du synes, det er rigtig svært, at du endnu ikke har fået nogle venner i din nye klasse. Jeg håber derfor, at jeg måske kan give dig nogle gode ideer til, hvad du kan gøre, for det er ingen, der kan holde til at føle sig alene i længere tid..
Først og fremmest vil jeg gerne rose dig for den tro, du har haft, nemlig at du nok skal få nogle venner. Det kræver en stor portion energi at fortsætte med at tro på, at det nok skal gå. Men jeg forstår også godt, hvorfor det er lidt svært at fortsætte med at tro på det positive, nu hvor du snart har forsøgt et helt år.
Du skriver, at din nye klasse, allerede var delt op, før I var kommet rigtig i gang. Det sker tit, at folk ”holder sammen” med dem, som de kender i forvejen. Det gør man, fordi vi som mennesker indimellem er lidt ”trygheds-afhængige”. Det er med andre ord lettere at holde sammen med dem, man kender – det kræver nemlig ikke så meget af en. Men det er også rigtig ærgerligt, for det gør jo også, at vi slet ikke får øje på, at der også er mange andre søde mennesker, som man blot skal give en chance.
Du skriver ikke så meget om, hvad der mon er blevet gjort for, at de nye klasser skulle komme til at fungere godt sammen. Nogle gange kræver det nemlig en særlig indsats at få en masse unge mennesker til at finde et nyt fællesskab. Det er ikke elevernes ansvar at sørge for, at en ny klasse fungerer godt sammen. Det er de voksnes.
Selvfølgelig er det også vigtigt, at man som elev er opsøgende og gerne vil de andre, men jeg kan jo høre på dit brev, at du i den grad har forsøgt at fastholde troen på, at du nok skulle få nogle nye venner. Derfor vil jeg høre, om du mon har fortalt nogle af dine lærere, at du ikke rigtig er kommet med i et fællesskab? For i sidste ende er det altså lærerne, der skal sørge for, at der er et godt klassefællesskab – og jeg synes ærlig talt ikke, at man kan tale om et klassefællesskab, når du beskriver klassen, som de ”populære, som kender hinanden” og så ”resten”.
Selvom der er gået et helt år, har I formentlig stadig 2 år tilbage sammen, før I er færdige med folkeskolen– og derfor også god tid til at arbejde med, at stemningen og fællesskabet i klassen skal blive godt. Men det er vigtigt, at du fortæller det til nogle voksne, som kan hjælpe din klasse.. Måske er der også nogle af de andre elever, der sidder med den samme følelse som dig – og i en klasse, hvor eleverne er meget opdelte – og nogle måske endda føler sig udenfor, er det også langt sværere at lære det, man skal. Man skal trives, før man kan lære noget! Hvis det er lidt svært at sige til dine lærere, kan du eventuelt vise dem dit brev og mit svar..
Derudover fortæller du også om dine ”to gamle veninder”, der er kommet i den anden klasse, som nu er kommet i en firkløver med to andre piger. Selvom man får nye venner, betyder det jo ikke, at man ikke også godt kan være veninder med dig. Jeg ved ikke, om du allerede har forsøgt at sige noget til dem, men hvis du har mod på det, kunne du måske skrive en sms eller et brev – eller måske tage en lille snak med dem, hvor du fortæller, at du savner dem og meget gerne ville have, at I kunne fortsætte med at være veninder? Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan de vil reagere, men mon ikke de vil blive smigret, når de hører, at du savner dem?
Jeg ved fra andre, at selvom det indimellem kan virke ”nemmest” at være venner/veninder med nogle, man går i klasse med, så kan man sagtens have veninder fra andre klasser. Der er jo mange frikvarterer og efter skole kan man jo også ses indimellem. Det er i hvert fald en mulighed, hvis du har mod på det. Så har du i hvert fald sagt, at du savner dem – og gerne ville have, at I kunne fortsætte med at være venner, selvom I ikke længere er klassekammerater.
Afslutningsvis spørger du om, hvor man kan møde nye veninder. Der er mange muligheder, men det er selvfølgelig lettest, hvis det er et sted, hvor man kommer. Du skriver, at du ikke kan gå til sport, men mon der er en fritidsklub, som du kunne gå i i din by? Jeg ved også, at der er flere byer, der fx har særlige pigeklubber. Måske kunne du spørge en af dine lærere, om de mon kender til lignende tilbud?
Jeg tænkte om det kunne være en mulighed for dig at tale med dine forældre om, hvordan du har det? Måske kunne de være med til at hjælpe dig? Det kan være, de kan tage en snak med din klasselærer og bede ham/hende være mere opmærksom på, hvordan I har det med hinanden i klassen? Måske kunne du også sammen med dine forældre tage en snak om du kunne invitere nogle hjem fra klassen, det kunne være til en filmaften eller måske bål i haven og hygge? Det kan være rart at have ens forældre til at støtte op både med at få inviteret men også i forhold til at lave lidt lækkerier til dagen og sætte rammen, hvad mon du tænker om denne ide?
Jeg tror på, at du nok skal finde nogle søde veninder – du lyder i hvert fald som en rigtig sød pige, der kun fortjener det bedste. Og så håber jeg meget, at du vil fortælle dine lærere, at det er lidt svært med fællesskabet i din klasse, så de kan sørge for, at I får et godt fællesskab.
Husk, at du endelig bare skal ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for det.
De allerbedste hilsner fra BørneTelefonen
