Kære du
Tak for dit brev. Det lyder som om, du har haft en rigtig god bedste ven, som stadig rigtig godt kan lide dig. Og så kan det være svært, hvis man selv føler anderledes, for hvordan får man lige sagt det til én, man måske har haft det rigtig sjovt og rart med.
Det lyder lidt som om, at I er vokset fra hinanden i forhold til jeres interesser og måske også lidt i forhold til, hvem I er som personer? Det kan ske for mange venskaber, som man har når man er i skolealderen.., Nogle hænger ved i mange år, og nogle skiftes ud i løbet af årene.
Det nemmeste er, hvis begge har den oplevelse, så der ikke er nogle som bliver kede af det eller føler sig afvist. Men det er ikke altid til at styre, nogle gange er det bare den ene i et venskab, som forandrer sig eller får nogle andre interesser – og det lyder til, at det er sådan, det er for dig og din gamle ven. Han vil stadig gerne dig, men du har ikke lyst til at fortsætte jeres venskab, er det rigtigt forstået?
Hvordan har I gjort det indtil nu? Har du prøvet at sige noget til ham om det? Eller er I bare lidt mindre sammen? Da det kan være lidt svært at sige, er der nogle som prøver lidt at undgå deres gamle ven... Så har de en masse undskyldninger for, hvorfor de ikke lige kan være sammen i dag eller i morgen, og måske prøver de lidt på den måde at få den anden til at forstå, at de ikke har lyst til at være bedste venner mere... Men det kan være en lidt svær måde for den anden at få det af vide på, for det kan virke ret forvirrende og mærkeligt, at man den ene uge er bedste venner, og den næste uge har den anden lige pludselig ikke tid mere...
Så hvis du kan finde en måde at forklare din gamle ven på, at du oplever, I har fået meget forskellige interesser, og at du samtidig har lyst til at være sammen med flere forskellige venner, så tænker jeg, at det vil være nemmere for ham at forstå. Han kan måske stadig reagere ved at blive ærgerlig og ked af det, men i det mindste har du fortalt ham, hvordan du har det.
Måske kan I stadig lave noget sammen en gang imellem – ville det være noget du kunne have lyst til?
Du skriver, at du ikke har lyst til, at de andre snakker om, hvor dum du er – er det i forhold til, at du har været bedste venner med ham? For det er da rigtig ærgerligt, hvis nogle i klassen bestemmer, om andre er dumme i forhold til, hvem de er venner med. Alle har vel ret til at være venner med dem, de har lyst til – det kan der vel ikke være noget rigtigt eller forkert i, vel?
Jeg kan sagtens forstå, at du ikke har lyst til, at der er nogle som skal tale dårligt om dig, men jeg synes, det er lidt trist, hvis I har en klasse, hvor nogle bestemmer, hvem andre skal være venner med. Jeg kommer helt til at tænke på, om du egentlig selv synes det samme, eller du kan føle dig lidt presset til at droppe dit venskab med ham, fordi de andre synes sådan? Det er måske værd lige at mærke godt efter i maven, om du egentlig har lyst til at fortsætte et venskab med ham, det behøver ikke være bedste venner, eller du helt selv føler, at I er vokset fra hinanden...
Hvis det er noget, du har oplevet før i jeres klasse eller bare i denne situation, skal du vide, at det er skolens ansvar at sørge for, at alle elever føler det rart og trygt at være på skolen – både i frikvartererne og i timerne – så hvis der er noget i jeres klasses måde at være sammen på, der ikke er supergod, vil det være en god idé at tale med den lærer, du stoler mest på om det. Det kan for eksempel være, at nogle bestemmer over andre, nogle føler sig drillet eller noget helt tredje, så kan det være rigtig godt at tale med en af læreren om, at klassen behøver hjælp til sådan og sådan.
Så måske overvej om det er den rigtige beslutning for dig at slutte jeres venskab, og hvis det er, så prøv at gøre det på en god måde – både for dig og ham.
Jeg håber, du føler, du kan bruge svaret.
Hilsner fra BørneBrevkassen
