Forvirret…
Hej bb…
Lige her for tiden er alt bare gået ned af. Virkelig. Mig og en dreng fra min parallel klasse havde skrevet i en del tid. Det hele startede lige efter sommerferien var startet og han skrev til mig. Det var nogen sjove og også lidt mærkelige billeder han sendte, men jeg tænkte ikke på det som noget særligt, for jeg havde aldrig rigtigt set efter ham, men bare som en dreng i klassen ved siden af.
Der kom så en aften hvor mig og min bedste veninde havde sådan en hyggeaften, med slik og film og det virkelig hyggeligt 🙂 Han skrev så der…. Det var lidt mærkeligt synes vi begge, men vi skrev selvfølgelig tilbage. Det var mest sådan nogen akavede spørgsmål og det var rigtig sjovt, og det endte med at vi lå helt til kl. 3 om aften :))
vi begyndte at skrive meget, og han skrev nogen rigtig søde ting til mig der gjorde mig rigtig glad, han skrev ting til mig der fik mig til at grine, men har har aldrig nogensinde sagt noget til mig “in Real life”.
Vi skrev og skrev og så en dag fortalte han at han havde fået en kæreste… Min verden brød sammen. Jeg græd hele natten, og jeg gik bare rundt og var ked af det.
Mine veninder lagde selvfølgelig mærke til det. Jeg fortalte det hele til dem og de hjalp mig, og jeg var så glad for jeg havde dem der. Bortset fra min bedste veninde…. Hun var komplet ligeglad og det virkede bare som om hun synes jeg var åndsvag og dum at høre på.
Nå men så en dag. Jeg var gået ud til frikvarter sammen med alle de andre fra min klasse. Og så sad han der alene på en bænk og hørte musik. Jeg undrede mig over det, fordi han er en af de populære drenge der plejer at spille fodbold eller sådan noget.
Og så samme aften skrev han til mig. Jeg blev overrasket men også vildt glad. Han skrev: Hey Du har fået mig til at indse 2 ting: 1) (pigen) er en KÆMPE player og jeg kan meget bedre li dig end hende 2) hvis jeg nogensinde skulle ha en kæreste skulle det være dig! Jeg er virkelig ked af det! ❤️? (Jeg skriver mener du det?) Ja, jeg har haft en kæmpe knude i maven hele dagen, og jeg kunne slet ikke holde facaden. Og jeg sleb tre fingre i sløjd fordi jeg tænkte på vores samtaler. Det skrev han.
Min verden gik istå. Jeg har aldrig haft det så dårligt i hele mig liv. Jeg havde kvalme og det hele snurrede bare rundt for mig. Jeg kunne slet ikke fatte det. Men fra der af skrev vi igen og det gik fint :))
Og så til nu. Vi skriver ikke mere. Og det værste er sket. Min bedste veninde. Hende som jeg har elsket hele mit liv og fortalt ALT til. Hun gjorde noget fuldstændigt klamt mod mig. Ja. Hun skriver med ham nu. Og hun nævner ham tit i en eller anden sammenhæng og skriver hele tiden med ham!
Da hun fortalte det på vej hjem fra skole. Jeg blev knust. Jeg havde bare lyst til at køre ind i hende så hun blev kørt over af bilerne. Jeg havde bare lyst til at sætte mig ned at græde. Da jeg kom hjem græd jeg. Jeg har aldrig prøvet at græde så meget i hele mit liv. Jeg græd hele vejen til min forældre kom hjem. Og det sad fast. Den der følelse forsvandt ikke. Og jeg skulle til træning med hende samme dag.
Jeg har mistet hende. Jeg har mistet den person jeg altid har elsket, men aldrig elskede mig. Jeg har gjort mig så umage for at få hende til at elske mig. Jeg er knust.
Nu har jeg så en af mine veninder tilbage. En der faktisk lytter til mig, hjælper mig og føler med mig. Og hvis hun nogensinde siger om jeg ikke bare kan være glad på hendes vejne? Fandme nej. Hun har ALDRIG lyttet til mig! Hun har ADRIG givet noget tilbage. Nej hun har ALDRIG været glad på mine vejne. Og nu hader jeg min bedste veninde. Fedt…
Den veninde som der lytter til mig og alt det der, hun siger jeg skal snakke med hende. Det ved je godt, og jeg ved hvad jeg skal sige. Men jeg aner ikke hvornår! Det ville være dumt at skrive for vi følges til skole vær morgen, og hun ville jo slet ikke se på mig hvis jeg skrev det. Og jeg ved ikke bare om jeg lige kan trække hende væk i frikvarteret eller til sløjd. Hjælp mig vær sød! Jeg er knust.
Håb fra M