Kære 14 årige pige
Tak for dit brev. Jeg synes, du gør dig rigtig mange gode tanker. Jeg ved fra andre piger på din alder, at I går og tænker meget over, hvordan man har det med veninderne.
Det er så dejligt at høre, at du er glad, smilende og social. Og at du har en god familie.
Jeg forstår godt, det kan være svært med venindeforholdet. Sådan som jeg læser dit brev, så har du tre gode veninder. Du kalder dem selv Martha, Henrietta og Dorthe. Martha er din tætteste veninde og hun er også tæt på din familie. Dorthe er ikke så tæt på dig hverken socialt eller fysisk, da hun går i en anden klasse. Henrietta føler du har stjålet Martha og skubber dig og Dorthe væk fra Martha.
Jeg forstår godt de følelser og tanker du har, og at det kan gøre dig frustreret og usikker. Du nævner også ordet jalousi. Og det er meget almindeligt, at man i et tæt venindeforhold kan føle jalousi. Den følelse kan alle have. Der er ikke noget forkert i at føle jalousi. Det er bare vigtigt, at man tænker over, hvorfor man føler jalousi og sætter ord på det.
Jeg vil foreslå dig at være nysgerrig efter at høre, hvad dine veninder tænker og føler. Og hvordan de oplever jeres venskab. Det kan ske, at de også går rundt og føler sig frustrerede og usikre. Det kan også ske, at de føler jalousi. Måske er dine veninder heller ikke klar over, hvordan du har det. Og hvad du går og tænker på.
Det kunne være en god ide, at I fortalte hinanden om jeres tanker og følelser. Jeg vil derfor foreslå, at I sætter jer sammen og giver jer tid til at tale om jeres venskab. Du kunne måske invitere dem over til en kop the og sige fx: “jeg går rundt og føler mig lidt forvirret om vores venskab og vil gerne fortælle jer om det”. Jeg tænker det er vigtigt, når I snakker om jeres venindeforhold, at der ikke er nogen af jer, der har eller får skylden. Det, der er vigtigt er, at I giver hinanden plads til at fortælle om, hvordan I har det. Det er også vigtigt at lytte. Og det er ikke sikkert, at der lige kommer et svar/en løsning med det samme. Men når I kender hinandens følelser og tanker, kan I bedre hjælpe hinanden og passe på hinanden.
I dit brev fortæller du, at I skal med til hinandens konfirmation og tænker at besøge Dorthe, der flytter til en anden by. Det fortæller mig, at I rigtig gerne vil hinanden. Så derfor tror jeg også, at I er klar til at tale om følelser.
Hvis du tænker, det er lidt svært at invitere dem over for at tale om følelser, kunne du måske få hjælp af din familie. Din familie kunne måske give dig nogle råd og ideer til, hvordan I kommer i gang med snakken. De kunne også give råd og ideer til, hvordan I passer godt på hinanden. Måske du har en storesøster eller en ældre kusine, der har været i samme situation.
Hvis du har lyst til at læse om det med jalousi kan du trykke her. Der står nogle gode råd, og du kan lave din egen handleplan for hvad du kan gøre, når følelsen af jalousi rammer.
Jeg ved, det er en svær ting at tale om følelser. Så jeg kan godt forstå, hvis du tænker, det bliver svært. Men jeg synes, du skal prøve. Jeg håber og tror, du vil få en positiv oplevelse.
Jeg ønsker dig og dine veninder alt det bedste. Skulle I have lyst til flere råd, er I velkomne til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. I kunne evt. ringe ind som en gruppe, hvis det kunne fungere for jer.
Venlig hilsen
BørneTelefonen
