Brev

Føler ingen kan li mig. :'(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev, det var godt, du skrev. Det er ikke rart at føle sig uden for fællesskabet. Noget af det vigtigste for os mennesker er at føle os værdifulde og at vi kan være en del af et fællesskab (venner og familie), så jeg kan rigtig godt forstå at du er ked af det.

Noget at det første du beskriver i dit brev, er at du er meget genert, så jeg tænker at genertheden fylder rigtig meget hos dig og at det er sådan at du tænker om dig selv. Det kan føles meget hårdt at været genert, og det kan tit medføre at man føler sig isoleret fra de andre. Generthed er noget der rammer mange mennesker og særligt i puberteten kan det fylde meget. Mit svar her til dig bliver nok ret langt for jeg vil gerne give dig lidt at arbejde med, så du måske kan få det bedre og forhåbentlig komme ud af genertheden, for genertheden kan sagtens være det, som gør det svært for dig at lave venskaber.

Der er rigtig mange piger på din alder som er generte, nogle gange bliver pigerne også kaldt de stille piger, disse piger har nogle ting til fælles og det er at de ofte er alt for hårde ved dem selv, der er høje forventninger og stor selvkritik. Jeg har sådan lyst til at sige til dig, at du virker som en omsorgsfuld veninde og et sødt menneske, jeg er sikker på at andre også kan se det hos dig, når du får sluppet lidt af genertheden.

Nogle tegn på generthed kan være at man får det varmt og rødmer, når man taler foran mange. At man får hjertebanken, når man føler sig udstillet. At man føler, at alle kigger dømmende på en, når man er i fokus i en stor forsamling. At man føler sig nogle gange mindre værd end andre og tænker over, hvordan andre opfatter en. At man kan føle, at man ikke passer ind, hvis man er sammen med mange mennesker samtidig. Man kunne aldrig drømme om at tage initiativ i en social sammenhæng. Man kan samtidig med have præstationsangst. Man bliver let mundlam og er fysisk utilpas. Man er utilpas i andres selskab, hvor man ikke kender menneskerne eller føler sig tryg.

Generthed kan have forskellige årsager, men for at finde frem til hvorfor du er genert, skal du finde frem til lige præcis din årsag til du er genert. Jeg vil nævne nogle mulige årsager til hvorfor nogle mennesker udvikler generthed, måske kan du selv find andre mulige årsager.

Manglende tillid til andre: En person, som eksempelvis har oplevet svigt. Du beskriver hvordan din tidligere veninde har løjet for dig og ville overgå dig i alt. Sådanne oplevelser gør, at vi ubevidst prøver at beskytte os imod at blive svigtet igen.

At blive udnyttet og afvist af andre: Hvis man f .eks. har prøvet at blive løjet for, gjort grin med, efterladt eller afvist af andre, kan vi reagere ved at beskytte os selv imod at det sker igen, nogle gange beskytter vi os uden vi rigtig tænker over, at det er det vi gør. Resultatet er, at vi prøver at beskytte os, men vi beskytter os så meget, at vi ikke tør vise andre mennesker hvem vi er.

At være perfektionist: Måske vil man kun vise, at man er perfekt, gøre perfekte ting og altid siger det rigtige. Man er bange for at kludre i ordene eller at sige noget der er upassende. Tit er man så optaget af at andre ikke må opdage at man ikke er perfekt, at man glemmer at høre hvad andre siger. Men hvis man lytter rigtig godt efter hvad de andre siger i timerne eller i frikvarteret, så er det tit vrøvl eller de kludrer i ordene eller de siger noget der ikke lige passer ind i sammenhængen. Vi fejler alle sammen hele tiden, det er sådan vi lærer. Generte mennesker tør ikke at fejle, ikke-generte mennesker tør godt at fejle.  

Jeg har nogle forslag til hvordan du måske kan komme af med genertheden, når du ved mere om hvorfor du bliver genert og nervøs, er det lettere at arbejde med at forstå og komme af med genertheden.

Skriv ned: begynd med de situationer hvor du er ok, hvad der lykkes for dig, også der hvor du føler dig udfordret. Selvom du måske gerne vil have gjort det anderledes, så vær opmærksom på det der lykkes for dig, og byg videre på det. Skriv ned, hvorfor du gerne vil være mindre genert, hvad vil det betyde for dig, hvilke »symptomer« du allerhelst vil af med osv. Begynd lige så stille at sætte dig nogle mål. Det kan være at melde sig til et oplæg i klassen, starte til en fritidsinteresse, hvor du ikke kender nogen, sige hej når du kommer ind i klassen om morgenen eller noget som du synes vil være et ok sted at starte? Det kan være at øve hjemme foran spejlet - stå foran spejlet, smile til dig selv og fortælle (med lyd på) om en positiv oplevelse og noget positivt om dig selv. Fx 'Hej .....,  i går så jeg bare en god film i biografen, det var den med ham den søde fyr' eller  'Hej ...., sikke en dejlig øjenfarve'. Det kan også være her, at du øver på nogle svar til timerne i skolen. Det kan godt være, at du synes det lyder skørt - men træning i situationer og fortælle positive ting kan altså hjælpe...  

Tænk anderledes og beløn dig selv: At arbejde med sig selv er modigt! Derfor skal du også huske at belønne dig selv. Så afsted ud og shop eller tag en tur i bio, når du føler, at du har rykket dig. Prøv at sætte ord på, hvordan du opfatter dig selv i pressede situationer, når du skal tale foran en stor gruppe mennesker. Skriver du ord som »dum«, »pinlig« osv., og tænk lige over, om de ord overhovedet passer på dig. Det er kun ord, som dækker over, hvordan du TROR, andre opfatter dig, men i virkeligheden ved du jo slet ikke, hvad de tænker.

Hvad er det værste der kunne ske, hvis du virkelig dummede dig foran alle? Ingenting! Det kan da godt være, at nogle ville grine, men hvad så? Der er ingen, der ville holde mindre af dig, bare fordi du ikke er helt perfekt hele tiden, tværtimod. Det er helt naturligt at dumme sig engang imellem. Når man er genert, tænker man tit over, hvordan andre opfatter én. Men generelt så er de fleste mindre optaget af, hvad andre gør, og langt mere optaget af, hvordan de selv fremstår (prøv at overvej hvad du selv er mest opmærksom på (dig selv eller andre)). Så hvad er chancerne egentlig for, at folk de følger dig med øjnene og bedømmer dig konstant? Måske du skal starte med at sætte nogle små mål. Som i dag i historie vil jeg markere tre gange eller jeg vil svare på et spørgsmål i engelsk. Det gælder om at være stædig og blive ved, også selvom du måske ikke når dine mål i starten.

Du skriver ikke, at du føler dig mobbet i klassen, så det er jeg glad for, for det er ikke ok at der sker mobning. Men alligevel er det jo ikke rart for dig i skolen, så jeg tænker, at noget skal ændres, og at det kunne være, at klassen som helhed, har godt af at få en snak om, hvordan det er at gå i din klasse...
 
Du kunne jo måske opfordre din klasselærer til en sådan snak og samtidig fortælle, at du føler dig som en outsider? De fleste lærere vil rigtig gerne vide hvordan eleverne har det og hvordan fællesskabet trives? Og faktisk er det i høj grad de voksnes (lærere og forældres) ansvar, at der er plads til alle i en klasse. Du kunne måske vise din lærer dette brev, det gør det nogle gange lettere at få talt om når du har et brev at snakke ud fra?

Og lige nu og i de kommende år/teenageår vil du sikkert opleve, at fællesskabet med venner og skolekammerater får større og større betydning. Og du vil sikkert også opleve, at I udvikler jer i forskellige retninger og hastigheder, både i pigegruppen og piger i forhold til drenge?

Jeg ved ikke, om man kan snakke om dine tanker og følelser hjemme hos dig? Men jeg tænker det kunne være en mulighed at snakke med dine forældre om, hvordan du har det i øjeblikket? De fleste forældre vil gerne vide, hvordan deres børn har det? Og de har måske også kunnet mærke, at du ikke var dig selv og ked af det?

Hvis ikke det bliver bedre i klassen, så tænker jeg nemlig, at dine forældre meget gerne skulle være med til at hjælpe dig til, at der bliver fundet en løsning, så du kan komme til at trives igen. Evt. kan du foreslå dem at ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57, hvor de anonymt kan tale med en rådgiver om, hvad de kan gøre for at støtte dig bedst muligt.

Jeg håber, dette svar gav mening, og at du kan bruge det? Ellers er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne rådgivere du kan tale videre med.

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat