Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fester

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 15

Tak for dit fine brev. Hvor er det dejligt, at du hurtigt fandt en gruppe i din nye klasse, som du har det godt med. Og at du nu er en glad pige.

Jeg kan godt forstå, du savner at blive inviteret, nu hvor du føler dig klar til fest. Jeg tror, du skal holde fast i det, du skriver; at du kan mærke, at alle kan lide dig. Og at det derfor ikke handler om, at de ikke vil have dig med. Mere at de ikke tænker på det.

Derfor er det også rigtig fint, at du selv tog emnet op med pigen fra din klasse. Hvor var det sejt og modigt! 

Der sker faktisk tit en ”opdeling” i en klasse, når man kommer i din alder. Det er nemlig ofte sådan, at I udvikler jer i meget forskelligt tempo, og at nogle derfor er hurtigere klar til fest og ungdomsliv end andre. Det er nok det, der er sket i din klasse også. Og måske har dem, der holder fester derfor en opfattelse af, at jeres gruppe ikke har lyst til at deltage endnu? Du gør derfor det helt rigtige; at spørge dem, der holder festerne! Og måske skal du endda helt klart melde ud, at du gerne vil med til en fest.

Du kan også benytte dig af, at du snakker godt med alle i klassen, og derfor begynde at bruge tid på de venskaber, der ligger udenfor den gruppe, du ses mest med. På den måde får du nogle tættere relationer til dem og derfor har større chance for at blive inviteret med til næste fest. 

Du fortæller, at det kan være svært at have venner med hjem på grund af din mors sygdom. Derfor kunne du måske foreslå, at I kunne opvarme lidt på en hyggelig café en aften inden en fest. Og så kunne I tage sammen videre til fest?

En anden ting, du kunne gøre var at tale med din lærer om muligheden for, at I arrangere en fest på skolen for hele årgangen. Det kunne være en fin måde at vise de andre, at du altså er klar til fest. Og det kunne sikkert også være en god og dejlig oplevelse for dig og de andre. 
 
Jeg håber, at du snart vil få nogle sjove og gode oplevelser med fest! 

De bedste hilsener
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat