Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Få hende ud af mit liv!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære tvilling på 13 år.

 

Tak for dit brev herind til BørneBrevkassen, det er rigtigt godt du skriver herind til og fortæller om hvordan du har det. Jeg kan godt forstå, det må være vanskeligt for dig, når du beskriver dit svære forhold til din tidligere veninde. Det må være rigtigt svært for dig, hver gang du ser hende til gymnastik træning.

Jeg bliver bekymret for dig, når du beskriver hvordan du er begyndt at cutte. Jeg tænker det viser, hvor svært du har det med hende. Jeg spekulerer alligevel også på, om der er andre ting, der måske går dig på oveni problemerne med din tidligere veninde.

Har du tænkt på, om det er noget du måske kan tale med din mor om. Måske er din første tanke, at det ikke er noget, hun skal vide noget om. Det kan være du ville føle dig usikker på hvordan hun vil reagere, kunne det alligevel være en mulighed for dig at overveje.

Hvis det er svært at sætte ord på, kunne det så være en ide for dig, at vise din mor dit brev herind til. Din mor kan også kontakte Børns Vilkår, hun kan ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57, måske kunne det være en mulighed, hvad tænker du om det? Det kunne måske også være en løsning for dig, at du skrev et andet brev til din mor, hvori du fortalte om hvordan du oplever tingene lige for tiden. Det kan være, du selv tænker på en helt anden voksen, end din mor som du bedre kunne tale med om hvordan du har det. Det kunne være en anden i familien, eller måske en lærer du har det godt med? 
 

En nærlæggende tanke, ville måske være, at du fandt et andet gymnastikhold, så du ikke skulle se din tidligere veninde. Alligevel spekulerer jeg på, om det ville være den rette hjælp til dig, hvis der også er andre ting der går dig på. Hvad tænker du selv om den overvejelse. Måske kunne overvejelser omkring et holdskifte, bruges til at få startet på at fortælle fx din mor om, hvordan du har det. Det lyder i hvert fald til at din mor er godt at tale med.

Jeg vil gerne anbefale dig en hjemmeside, den hedder www.selvskade.dk , det er en side hvor de ligesom herinde ved Børns Vilkår, prøver at hjælpe børn med deres problemer. Der er ligeledes et sted derinde, hvor voksne kan henvende sig for at få gode råd. Jeg tænker om det måske var en mulighed for dig, at se lidt på den side. Din mor vil også få glæde af at læse om selvskade og hvad det kan handle om.

 

Du er også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, du kan ringe der til helt anonymt og gratis. På BørneTelefonen kan du tale med Børns Vilkårs rådgiverer om hvordan du har det og få råd til hvad du kan gøre.

 

Mange Kærlige Hilsner

 

BørneBrevkassen.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat