Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er så bange for hun forsvinder

Hej fantastiske mennesker:)

Når jeg siger at jeg et bange for at hun forsvinder, er det ikke fordi at hun ville forlade mig for en anden eller noget. det lidt noget andet..

Når jeg sætter bedste veninde i gåseøjne, er det fordi det er min daværende bedste veninde.

Okay så der er denne pige der fylder så utrolig meget af mit liv. Hende og mig har været veninder i faktisk længere tid end jeg troede.

I de meget mindre klasser HADEDE vi hindanden, og vi blev værtfald aldrig bedste veninder. Men i de seneste år har det hele bare ændret sig.

Jeg havdede en daværende bedste veninde som jeg havde kendt siden børnehaven.

Vi var altid imod hende. Da vi bedgyndte i skole kom vi tit op og slås, og min “bedste veninde” gik tudende væk og selvfølgelig fulgte jeg efter hende.

Der begyndte så at ske en masse. Vi blev langsomt bedre og bedre veninder, og vi startede en lille “klikke” på fem. Det er et vanskeligt tal, og det talte vi altid om. Sjovt nok gik det kun ned af bakke.

Men altså hende pigen jeg snakker om, hun elskede jo også de andre. Hun var bedste veninder med en anden i gruppen, hun var sammen min bedste veninde, og hun var sammen med den fjerde.

Det skiftede meget tit, og jeg kunne blive så dybt ulykkelig af at se hende holde rundt om en anden. Det gjorde mig så ked af det.

Men så begyndte al det lort.

Mig og min “bedste veninde” var uvenner, hun havde gjort noget så klamt. Den første jeg gik til var selvfølgelig hende pigen. Hun var den eneste jeg egentlig stolede på. Hun hjalp mig så ufatteligt meget, hun var virkelig den bedste.

Jeg husker stadig den dag hvor hun skrev at jeg ligesom blevet hendes. Og hvor dum jeg var da jeg sagde hende imod.

Der gik faktisk lang tid før jeg dumpede min “bedste veninde” en gang for alle.

Vores lille gruppe – som var blevet syv – blev opløst.
 
Mig og hende var bedste veninder, men alligevel var jeg så bange for at hun ville snuppe en anden.

Der var så en dag da de andre piger fra “gruppen” skrev til mig. De skrev at de savnede mig, ville ha mig tilbage og talte dårligt om hende den anden. Så sindsyg dum jeg var og gav dem ret. Jeg fyrede bare en masse lort af jeg ikke skulle ha sagt.

Hun fandt så ud af det. Holda op.. Det var den værste og bedste dag.

Hun skrev hvor ked af hun var, og hun havde grædt sig i søvn. Det sidste tog virkelig hårdt på mig. Jeg har kun set hende græde en gang, og det var forfærdeligt.. Men jeg føler at vi er blevet så tætte efter det.

Jeg føler ikke hun vil forlade mig nu, jeg har det som om at jeg kender hende ud og ind, hun har ændret mig på så mange gode måder og har lært mig så mange vigtige ting. hun er virkelig den bedste bedste bedste veninde jeg nogensinde har haft.

Men jeg er så bange.

Jeg er så bange for at hun forsvinder. Som i forevigt. Som i hvis hun dødede.

De seneste nætter har jeg ikke kunnet sove pga det. Ligger og tænker hele natten på hvad jeg dog skulle gøre hvis hun ikke var her mere. Jeg tror det ville tage mig flere år at blive hel igen.

Uanset hvor lang tid det ville tage, ville jeg besøge hende. Sidde op af hendes sten og snakke. Bare snakke om alle de ting der er sket. Jeg ville grave ting ned til hende som hun kunne beholde, bare sidde der i timevis og snakke. Sige ting jeg aldrig havde fået sagt. Komme med ting som slik hun elsker, spille sange for hende..

Jeg ville bede ham en anden om noget. Hun snakker/skriver med en lige nu. Han er så vild med hende, og selvom hun ikke er meget for det ved jeg at hun synes han er så sød. DE er jo så søde..

Jeg ville bede ham om at snakke med hende. Fortælle at han faktisk kunne lide hende, bare så hun fik det afvide.

Vi har lagt planer for vores fremtid. Måske nogen af dem kommer ikke til at ske, men ting som samme gymnasium, Jobs, familie og alle de ting. Det betyder så meget for mig at hun vil dele ting som det med mig. For den pige er fandme noget særligt.

Jeg kunne slet ikke forstille mig ikke at blive gammel med hende. Ikke at kunne tale med hende vær eneste dag, ikke kunne vise mine børn for hendes børn. Ikke kunne ringe grædende til hende og fortælle at min mor dødede. Ikke at kunne sove hos hende hvis alt gik galt.

Med hende kunne jeg slå alt, jeg kunne klare alt. Uden hende ville jeg være lille og bange. Med et kæmpe sort hul.

Jeg er så bange, og jeg elsker hende så meget.

Bare et råd eller to ville være rart.

Håb fra M

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit meget varme og dybe brev, hvor du beskriver al den kærlighed du føler til din veninde. Jeg er sikker på, at du er en rigtig god veninde, som din veninde må sætte rigtig meget pris på.

Lige præcis den alder du har nu, er en alder, hvor man søger mere og mere mod sine veninder og venner. En alder hvor venskaber er det centrale i ens liv og derfor er det ikke mærkeligt, at du går og har alle de tanker omkring din veninde. Hun er med andre ord noget af det vigtigste i dit liv nu. 

Det er dejligt, at I sådan kan gå og have planer for jeres fremtid sammen og jeg kan se jer sidde og snakke om alle de sjove ting I skal opleve sammen. Kærlighed er en dejlig og stærk ting og den kan få en til at føle alt muligt og når man er ung som du er, føles det ofte stærkere.

Når man føler kærlighed, som du gør, fører det ofte også til en følelse af frygt for at miste med sig. Denne frygt bliver måske forstærket af, at du allerede har mistet hende en gang i dit liv? Det er helt normalt at føle den frygt og måske har din veninde det på samme måde – har du mon spurgt hende? Nogen gange når man bliver meget optaget af en enkelt person, som du er af din veninde, kan det være svært at forestille sig sit liv uden den person. Man vil naturligt føle sig alene og dermed bliver frygten for at miste større. Hvad tænker du om det, giver det mening?

Derfor er det også vigtigt, at man udover sin bedste veninde også er sammen med andre veninder og venner. Hvordan er det med dine andre venskaber nu, husker du at se lidt til dem også? Måske kunne I også lave noget flere sammen, som i gjorde engang? Det at knytte sig til andre mennesker er sundt og vigtigt at gøre, men man skal selvfølgelig også være opmærksom på, om man knytter sig for meget til den anden, og skubber andre fra sig, hvad mon du tænker om dette? 

Dine tanker omkring din venindes død og hvad du så vil gøre, dukker op, tror jeg, fordi du er ung, har stærke følelser og det hele bliver lidt overvældende for dig, dette er helt normalt. Jeg tænker, at det kunne være godt for dig, at få snakket om lige præcis de tanker med en voksen, som du stoler på. Hvad tænker du om det? Ved dine forældre fx godt, at du har en veninde der er noget særligt for dig? Måske kender de hende eller snakker du om hende derhjemme? Nogen gange kan det være rart, at snakke med voksne om, hvad man går og tænker på og dine forældre ville sikkert blive glade for at høre, hvor glad du er for din veninde – tror du ikke? Samtidig kan det måske også hjælpe dig lidt med den der frygt, du føler for at miste hende, hvis du snakkede lidt med dine forældre om det? Måske har din mor selv haft en veninde, hun er/var glad for og kan derfor forstå alle de følelser du har?

Det kan selvfølgelig også være, at du har en anden voksen, som du synes, at du snakker bedre med og det er også helt fint – det er altid godt, at dele sine følelser med en anden end den man føler noget for, fordi det kan hjælpe en til at forstå det hele lidt bedre. Hvad tænker du mon om det, kunne det være en hjælp for dig?

Jeg håber, at mine råd kan hjælpe dig lidt med at få tænkt over alle følelserne og få snakket med nogen om dem. Hvis du ikke lige ved, hvem du har lyst til at snakke med og hvordan, vil jeg foreslå, at du skriver eller ringer til BørneTelefonen på 116111 eller logge på chatten på vores hjemmeside. Her er en masse søde rådgivere, som gerne vil lytte, snakke og give gode råd.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat