Er så bange for hun forsvinder
Hej fantastiske mennesker:)
Når jeg siger at jeg et bange for at hun forsvinder, er det ikke fordi at hun ville forlade mig for en anden eller noget. det lidt noget andet..
Når jeg sætter bedste veninde i gåseøjne, er det fordi det er min daværende bedste veninde.
Okay så der er denne pige der fylder så utrolig meget af mit liv. Hende og mig har været veninder i faktisk længere tid end jeg troede.
I de meget mindre klasser HADEDE vi hindanden, og vi blev værtfald aldrig bedste veninder. Men i de seneste år har det hele bare ændret sig.
Jeg havdede en daværende bedste veninde som jeg havde kendt siden børnehaven.
Vi var altid imod hende. Da vi bedgyndte i skole kom vi tit op og slås, og min “bedste veninde” gik tudende væk og selvfølgelig fulgte jeg efter hende.
Der begyndte så at ske en masse. Vi blev langsomt bedre og bedre veninder, og vi startede en lille “klikke” på fem. Det er et vanskeligt tal, og det talte vi altid om. Sjovt nok gik det kun ned af bakke.
Men altså hende pigen jeg snakker om, hun elskede jo også de andre. Hun var bedste veninder med en anden i gruppen, hun var sammen min bedste veninde, og hun var sammen med den fjerde.
Det skiftede meget tit, og jeg kunne blive så dybt ulykkelig af at se hende holde rundt om en anden. Det gjorde mig så ked af det.
Men så begyndte al det lort.
Mig og min “bedste veninde” var uvenner, hun havde gjort noget så klamt. Den første jeg gik til var selvfølgelig hende pigen. Hun var den eneste jeg egentlig stolede på. Hun hjalp mig så ufatteligt meget, hun var virkelig den bedste.
Jeg husker stadig den dag hvor hun skrev at jeg ligesom blevet hendes. Og hvor dum jeg var da jeg sagde hende imod.
Der gik faktisk lang tid før jeg dumpede min “bedste veninde” en gang for alle.
Vores lille gruppe – som var blevet syv – blev opløst.
Mig og hende var bedste veninder, men alligevel var jeg så bange for at hun ville snuppe en anden.
Der var så en dag da de andre piger fra “gruppen” skrev til mig. De skrev at de savnede mig, ville ha mig tilbage og talte dårligt om hende den anden. Så sindsyg dum jeg var og gav dem ret. Jeg fyrede bare en masse lort af jeg ikke skulle ha sagt.
Hun fandt så ud af det. Holda op.. Det var den værste og bedste dag.
Hun skrev hvor ked af hun var, og hun havde grædt sig i søvn. Det sidste tog virkelig hårdt på mig. Jeg har kun set hende græde en gang, og det var forfærdeligt.. Men jeg føler at vi er blevet så tætte efter det.
Jeg føler ikke hun vil forlade mig nu, jeg har det som om at jeg kender hende ud og ind, hun har ændret mig på så mange gode måder og har lært mig så mange vigtige ting. hun er virkelig den bedste bedste bedste veninde jeg nogensinde har haft.
Men jeg er så bange.
Jeg er så bange for at hun forsvinder. Som i forevigt. Som i hvis hun dødede.
De seneste nætter har jeg ikke kunnet sove pga det. Ligger og tænker hele natten på hvad jeg dog skulle gøre hvis hun ikke var her mere. Jeg tror det ville tage mig flere år at blive hel igen.
Uanset hvor lang tid det ville tage, ville jeg besøge hende. Sidde op af hendes sten og snakke. Bare snakke om alle de ting der er sket. Jeg ville grave ting ned til hende som hun kunne beholde, bare sidde der i timevis og snakke. Sige ting jeg aldrig havde fået sagt. Komme med ting som slik hun elsker, spille sange for hende..
Jeg ville bede ham en anden om noget. Hun snakker/skriver med en lige nu. Han er så vild med hende, og selvom hun ikke er meget for det ved jeg at hun synes han er så sød. DE er jo så søde..
Jeg ville bede ham om at snakke med hende. Fortælle at han faktisk kunne lide hende, bare så hun fik det afvide.
Vi har lagt planer for vores fremtid. Måske nogen af dem kommer ikke til at ske, men ting som samme gymnasium, Jobs, familie og alle de ting. Det betyder så meget for mig at hun vil dele ting som det med mig. For den pige er fandme noget særligt.
Jeg kunne slet ikke forstille mig ikke at blive gammel med hende. Ikke at kunne tale med hende vær eneste dag, ikke kunne vise mine børn for hendes børn. Ikke kunne ringe grædende til hende og fortælle at min mor dødede. Ikke at kunne sove hos hende hvis alt gik galt.
Med hende kunne jeg slå alt, jeg kunne klare alt. Uden hende ville jeg være lille og bange. Med et kæmpe sort hul.
Jeg er så bange, og jeg elsker hende så meget.
Bare et råd eller to ville være rart.
Håb fra M