Kære pige på 13 år
Jeg synes overhovedet ikke, at du lyder spor kedelig. Vi mennesker er forskellige, og det er helt okay, at trives godt med at være for sig selv og læse bøger. Sådan er der masser af mennesker i verden, som har det. Så du er på ingen måde den eneste, der har det sådan.
Jeg kan godt forstå, at det kan føles svært, at andre har en mening om det og kalder dig ting som doven og kedelig. Det er nogle negative ord. Måske kunne du have glæde af nogle andre ord? Det, som du beskriver kunne også kaldes indadvendt, introvert eller tænksom.
De ord betyder ikke, at man ikke har brug for andre mennesker. Men måske at ens batteri løber tør for strøm af at være sammen med andre. Kan du mon genkende det?
Andre kan have det omvendt – de kan føle det som at deres batteri bliver ladt op af at være sammen med andre. Den ene måde at have det på er ikke mere rigtig eller forkert end den anden. Det er bare forskellige måder at fungere på. Begge måder at være på har sine fordele og ulemper.
For dig kan en ulempe være, at du måske ikke orker at være sammen med flere mennesker efter en lang skoledag. Til gengæld er du måske rigtig god til at læse bøger, lave lektier og tænke dybe tanker. Det kan være at noget af det, som du er god til, til gengæld er svært for nogle af dine kammerater. Så de får måske lavet en masse sjov med kammeraterne, men får ikke lige læst den bog, som de skulle læse som lektie. Og det kan jo godt blive et problem for dem.
Jeg prøver med de her eksempler at fortælle dig, at det er okay, at du og dine kammerater ikke er ens. Det handler om at respekterer hinanden og give plads til at være forskellige. Du er helt okay, som du er – og dine venner er okay, sådan som de er. I får det alle bedst, hvis der er plads til forskellighed.
Hvis du oplever, at dine kammerater bliver ved med at sige negative ord om dig, så vil jeg foreslå, at du fx siger til dem:
“Når du kalder mig doven, så bliver jeg ked af det. Jeg siger nej til at være sammen, fordi jeg har brug for tid for mig selv. Sådan har jeg det bedst. Jeg kan godt lide dig, og jeg vil gerne være sammen. Nogle gange trænger jeg bare også til at være lidt alene.”
Hvis du ikke føler, at det hjælper nok, så vil jeg foreslå, at du taler med din lærer. Prøv at fortælle din lærer, hvad de andre siger til dig, og at det gør dig ked af det.
Måske kan du også tale med dine forældre. Det kan være, at de kender det fra sig selv og kan fortælle dig om, hvordan de klarer det over for deres venner.
Jeg håber meget, at du kan se det gode ved dig, og at dine kammerater også vil forstå dig lidt bedre. Måske med hjælp fra en voksen.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
