Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det okay at være jaloux på sin veninde.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år! 

Den følelse, som du beskriver, er der mange, der kender til. Og ja, det er nok jalousi.

Jalousi handler tit om, at vi er bange for at miste dén person, vi holder af. Det kan være en kæreste. Det kan også være en ven. Det handler om, at vi har noget sammen, som betyder meget for os, og som vi nødigt vil miste.

Jeg tænker faktisk ikke, du behøver fortælle din veninde, hvordan du har det på dét punkt. For hun kan nok ikke gøre noget ved din følelse. Det kan du kun selv. Og måske vil hun blive usikker og tage hensyn, hvis hun ved, at du bliver jaloux. Og så stoppe med at tale så meget med andre – og det tænker jeg ikke, du har lyst til. For ens venskab bliver ikke stærkere af, at man begrænser hinanden. Det gør det faktisk værre. 

Jeg foreslår istedet, at du taler med en voksen om det i første omgang. Måske din mor eller din far eller en anden, som du kender godt, og som du stoler på. Så du på dén måde kan få luft for de tanker, der er inden i dig og finde ud af, om du måske har haft nogle oplevelser med venskaber, der gør dig mere sårbar. Hvis du finder ud af, at din jalousi bunder i noget konkret, du har oplevet med din veninde eller en anden veninde, kan du vælge at tale med din veninde om det. Så hun ved, hvorfor du måske reagerer lidt følsomt. Eller måske har såret dig.

Kunne man måske forestille sig, at du også begynder at tale med nogle andre piger? Måske i klassen eller andre steder, hvor du kommer? Og også begynder at tale med de piger og drenge, som din veninde taler med? Det er tit igennem vores venners venner, at vi selv får nye venner. Og har man flere venner, bliver man mindre sårbar, hvis ens veninde fx i en periode vælger at gå meget sammen med nogle andre. 

Hvis du kan starte med at smile til dem og sige hej, når I møder hinanden, kan det måske blive til, at I en dag kan sige lidt mere til hinanden og på dén måde lære hinanden at kende. 

Det kan måske også være, at du kan joine dem, når din veninde taler med andre. Du kan eventuelt tale med din veninde, om dét ville være i orden med hende. Du kan også bare prøve af, om det dur? 

Jeg håber, mit svar kan være med til at give dig mod på at prøve nogle nye ting af, så du kan få en god følelse i maven efterhånden. Du kan også ringe og tale videre med een af de mange voksne, der sidder klar ved telefonerne, hvis du har brug for det. Ring til os på 116111.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat