Kære dig
Først vil jeg sige til dig, at jeg er meget imponeret over, hvor god du er til at sætte ord på, hvad der sker blandt dig og dine veninder. At du skriver et brev til din veninde fortæller mig, at du tænker på andre og at du gør, hvad du kan for at finde de bedste løsninger.
Jeg ved ikke, om det er sket noget nyt efter, du skrev dit brev. Jeg kan forstå, at I fik nye klasser efter sommerferie. Det er nogle måneder siden nu, så måske du har nyt at fortælle?
Efter at have læst dit brev tænker jeg nu, at det virker som om, at du har nogle spørgsmål til din veninde og nogle tanker, som du ikke har fået svar på. Jeg ved ikke, hvad du skrev i dit brev, men jeg forestiller mig, at det må være svært, underligt eller skuffende ikke at få noget svar. Du skriver, at du stadigvæk ikke ved, hvorfor din veninde ignorerede dig og ikke gad være sammen med dig efter sommerferien. Jeg kan godt forstå, at det er forvirrende, og at det gør dig ked af det.
Jeg kender ikke din veninde og jeg kan ikke forklare, hvorfor du ikke fik noget svar tilbage. Jeg tænker som det første, at det var utrolig modigt af dig at skrive til hende. Det kan være svært at sige højt, hvis man bliver såret, ked af det eller har følelsen af at være overset. Det kræver mod at turde stille sig frem. Det har du gjort – sejt! Derfor kan det heller aldrig blive din skyld, hvad der sker mellem jer lige nu. I venskaber og i vennegrupper er man altid flere om at være venner. Det betyder også, at alle har et ansvar for at passe på hinanden.
Du skriver, at alle de populære veninder nu synes, at du er vildt underlig. Jeg kan godt forstå, hvis den tanke gør dig ked af det og ensom. Her tænker jeg, om det er noget, de har sagt direkte til dig? Nogle gange kan man i sit eget hoved tolke facebook beskeder, blikke i frikvarteret eller sms’er som bevis på, at andre ikke vil være sammen med en. Jeg siger ikke, at det er sådan i din situation. Men jeg ved fra andre unge, der i perioder føler sig ensom, at man nogle gange forestiller sig noget, som så faktisk viser sig ikke at være virkeligt. Forstår du mon, hvad jeg mener her?
Derfor tænker jeg også, om du har mod på, at kontakte de andre piger igen? Jeg kan godt forstå, hvis det er svært, og hvis du ikke har lyst. Du har jo prøvet, og ikke fået noget svar. Men hvis der er en mulighed for at snakke med dem, lave noget sammen med nogle af dem fx i frikvartererne eller efter skole, hvis du går til noget sammen med nogen af dem. På den måde kan du måske få øje på, at de ikke tænker på dig som underlig. Måske synes nogle af dem ligesom mig, at dit brev var et modigt brev. Det er bare ikke altid man siger det højt, som man tænker.
Når det er sagt, så forstår jeg godt, hvis du ikke har lyst til at kontakte dem. Jeg tænker også i den forbindelse, at det måske vil være godt for dig at koncentrere dig om dine nye veninder. Altså at du bruger noget mere af din tid på at lære din nye klasse at kende.
Jeg kan forstå, at du nogle gange føler dig uden for, når pigerne fra klassen taler arabisk. Det kan jeg sagtens forstå, og jeg tænker på, om det ikke er noget, du kan snakke med dem om? Det behøver ikke at være en negativ ting, men faktisk viser det jo bare, at du gerne vil lære dem bedre at kende. Og det kan du bedst, hvis du også kan være med i snakken. Måske kan dig og din veninde lavede noget bare jer to sammen. På den måde kan I bedre undgå, at arabisk bliver det, som man snakker. Har du fx lyst til at invitere din veninde med hjem en dag? Det kan også være I har lyst til at starte til noget sammen efter skole. Eller måske kan I blive enige om at lave den næste opgave/skolearbejde sammen, hvis det er en mulighed. Hvad tænker du om det?
I forhold til din lærer, så synes jeg endnu engang, at du er en modig pige. Det er godt gået, at du turde fortælle din lærer, hvad der sker i klassen. Det er ærgerligt, at han er ligeglad. Derfor tænker jeg også, om du har mulighed for at kontakte din gamle lærer? Hvis du har nogle gode oplevelser med at snakke med hende, mon så ikke hun stadigvæk vil og kan hjælpe dig? Hvad tænker du om det?
Derudover tænker jeg, om du har mulighed for også at fortælle din mor og far, hvordan du har det med skole og veninder for tiden? Hvordan vil de reagere, hvis du fortæller dem, at du lige for tiden føler dig ignoreret og ensom? Jeg tror, det er vigtigt, at du finder frem til nogen, som vil lytte. Når man skifter klasse eller flytter skole, er der tit mange nye ting på spil. Det tager tid at finde sig til rette i nye sammenhænge især i forhold til venner. Og venner betyder meget. De er også en står del af det at gå i skole og være glad for sin skole. Hvis du har lyst til at snakke mere om din nye klasse, vil vi meget gerne lytte til dig på børnetelefonen. Jeg håber, du kan bruge nogle af mine forslag til at få det bedre med veninderne både de gamle og de nye.
De bedste hilsener
BørneBrevkassen.
