Hej pige på 15 år
Tak for dit brev. Det er rigtig fint, at du har skrevet brevet, og vi vil meget gerne hjælpe dig. Det lyder som om, det fylder meget for dig, og derfor kan det være rigtig godt at få vendt sine tanker med nogen andre. Jeg håber, at du vil kunne bruge svaret.
Det kan være rigtig hårdt at miste en tæt og fortrolig ven eller veninde. Hvis man har haft et meget tæt forhold og måske ikke har så mange andre venner eller veninder, så er det helt naturligt at føle ensomhed, når den fortrolighed forsvinder. Jeg tænker på, om det er sådan for dig, at du ikke har andre lige så tætte veninder?
Du skriver, at du ikke forstår, hvad du har gjort. Det tænker jeg, må gøre det endnu mere svært for dig. Du fortæller, at du har prøvet alt, men at hun ikke vil lytte? Jeg bliver nysgerrig efter, hvad du mon har prøvet? Nogle gange kan man blive så fortvivlet, så man ikke kan se nye muligheder for at komme ud af en svær situation. Måske er det sådan for dig? Det kan være, at du er nødt til at acceptere, at du aldrig finder ud af, hvorfor hun ikke vil være veninde med dig længere. Det kan være rigtig svært at kappe båndene til én, man har været meget fortrolig med. Der er også eksempler på venskaber, hvor man man er gledet fra hinanden, fordi man får forskellige interesser. Igennem livet får man ofte mange forskellige venner og veninder og mange får også flere rigtig tætte venskaber. Måske er det nået dertil, hvor du skal prøve at tænke, om du kender andre piger, som du kunne forestille dig, at blive veninde med. Måske har du allerede tænkt på det?
Selv om du vil prøve at finde en ny fortrolig veninde, så tænker jeg, at det er vigtigt, at du kommer videre på en god måde, så du kan føle, at det er et afsluttet kapitel. Du skriver, at hun ikke vil snakke med dig mere. Det må være rigtig hårdt for dig, og jeg tænker, at det betyder, at du uden hende må prøve at bearbejde bruddet. Hvordan mon det ville være, hvis du skrev et brev til hende. I brevet kunne du fx skrive, at du er ked af, at I er kommet fra hinanden på den måde. Du kunne også skrive, hvad det er ved hende der gjorde, at hun blev din fortrolige veninde. Måske ville det også gavne dig at skrive, hvilket forhold, du gerne vil have til hende, hvis I ikke skal være bedste veninder. Det kan fx være noget om, at I skal have respekt for hinanden, og fx hilse på hinanden, når I mødes. Jeg tænker, at brevet egentlig mest skal være til dig selv. Et brev, hvor du minder dig selv om, hvad du satte pris på ved hende og giver nogle forslag til, hvad du vil gøre fremover. Jeg kan forestille mig, at du bliver rigtig ked af at minde dig selv om, hvorfor hun er din bedste veninde, men nogle gange kan det hjælpe alligevel. Jeg tænker, at det kan føles lige som hvis man bliver ked af noget, og giver sig selv lov til at græde. Det kan være en kæmpe lettelse bagefter. Kender du mon den følelse? Når du har skrevet brevet, så kan du jo overveje, om du vil sende det til hende, eller om det bare skal være dit eget brev. Selv om det er et brev, behøver man jo ikke sende det.
Du fortæller, at hele hendes familie hader dig. Jeg bliver nysgerrig efter, hvordan du mærker det? Har du oplevet, at nogen fra din tidligere venindes familie har sagt noget? Eller er det mon noget du fornemmer? Jeg kommer også til at tænke på, om det mon er hendes familie, der har bestemt, at I ikke kan være veninder? Eller er det mon din tidligere venindes eget valg? Lige gyldig hvad forklaringen er, så kan der være mange grunde til, at din veninde er blevet sur på dig, men jeg tænker ikke det er rimeligt, hvis hendes familie ikke behandler dig ordentligt. Er det sådan det er? Hvis det er sådan, så tænker jeg, at det vil være godt, hvis du kan fortælle det til fx en voksen, som kan hjælpe dig. Det kunne måske være en voksen, som kender både dig og hendes familie. Hvis det er hendes fætre, kusiner eller søskende på skolen, du mærker, der hader dig, så ville det måske være en mulighed at tale med en lærer på skolen? Det kan du jo overveje. Jeg forstår dit brev sådan, at du ikke rigtig har talt med nogen om dét, at du har mistet din bedste veninde. Er det mon rigtigt? Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du har nogen at snakke med. Det virker som om, din tidligere veninde har sin familie at betro sig til. Det kunne være rigtig fint, hvis du også fandt nogen. Det har vi alle brug for, når noget er svært.
Du fortæller, at hun stoppede med at ride, da du begyndte. Jeg bliver nysgerrig efter, om du mon føler, at det er din skyld, at hun stoppede? Er det mon sådan for dig? Hun bestemmer jo selv, om hun vil ride. Hvis hun virkelig gerne vil det, så må hun også være med til at finde en løsning på, hvordan I begge to kan komme på rideskolen, selv om I ikke er bedste veninder.
I mit brev til dig, har jeg stillet dig mange spørgsmål. Måske har du lyst til at svare på spørgsmålene. Det kan også være, at du gerne vil skrive brevet eller snakke med en voksen, men måske har du brug for flere ideer til, hvordan du kan gøre det. Hvis du har lyst er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Måske vil det være en hjælp for dig at læse brevet højt i telefonen. Det bestemmer du selv, om du vil.
Mange kærlige tanker fra BørneTelefonen
