Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En pige fra klassen er ikke så sød mod mig

Hej Børnebrevkasse.

Hvad skal jeg gøre:

Der er en pige i min klasse der altid vil lege med mig i frikvartererne, og selvom jeg ikke har lyst,

har vi en regel der hedder at vi ikke må sige nej til nogen.(jeg har prøvet, men så sagde hun det til læreren og jeg fik skæld-ud).

Når vi så leger, så slår hun og råber af mig, og det er ikke rart at lege med hende.

Hvis hun fanger mig og jeg er tvunget til at lege med hende, vil mine andre veninder ikke lege med mig, fordi de ved at pigen også leger med, og hun driller og råber også af dem.

Ofte har jeg selv ikke nogle at lege med, mine veninder gider ikke så tit lege mere, fordi de regner med at jeg tiltrækker pigen. Hun finder mig altid i skolegården.

Hvad synes i jeg skal gøre?

Kh hende der ikke kan sige nej

Pige
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det ikke kun er dig, der har et problem i klassen, men at det er et problem, som kommer hele pigegruppen ved.

I jeres pigegruppe er der en pige, der har svært ved at lege med jer andre. Måske er det fordi pigen føler sig udenfor, at hun hele tiden prøver at få fat i dig. Det lyder som om hun ikke rigtig ved, hvordan hun skal være sammen med dig, og derfor bliver det forkert, når I leger sammen. 

Det er ikke ok for dig, at du ikke mere kan lege så meget med dine veninder, som du gerne vil. Måske trækker veninderne sig lidt væk, fordi de heller ikke ved, hvordan de skal lege med pigen.

Det kan være fint at have en regel om, at man ikke må sige nej, men jeg synes, at din klasselærer skal vide, at det ikke løser jeres problemer i pigegruppen.

Jeg tænker, at det måske er din mor eller far, der har hjulpet dig med at skrive brevet, så de ved allerede, hvad det drejer sig om. Jeg vil opfordre din mor og/eller far til at få snakket lidt mere med klasselæreren om problemerne, og jeg synes, det kunne være en god idé, hvis en lærer kunne lave nogle lege med jer og snakke med jer om, hvordan I kan få en bedre pigegruppe. På nogle skoler er der en AKT lærer, der er særligt udddannet til at gøre det.

Det er godt at du skriver og fortæller om problemet, så I kan få hjælp i pigegruppen hurtigt. Sommetider skal der ikke så meget til, for at gruppen kommer til at fungere meget bedre sammen.

På vores hjemmeside

www.bornetelefonen.dk

kan du og dine forældre se, hvordan vi tilbyder trivselsforløb i klasser. Hvis skolen synes det er en god idé, kan de kontakte Skoletjenesten, der mod betaling kan komme og hjælpe jer i pigegruppen.

Held og lykke med det ønsker BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat