Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En dårlig veninde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev. Jeg synes, du lyder som en rigtig sød veninde, der ikke vil gøre din veninde ked af det. I jeres alder er det jo meget almindeligt, at man modnes så forskelligt, og mens nogle stadig kan lide at se børnefilm, så er der nogen, der bare helst vil se noget mere voksent. I den forbindelse kan jeg godt forstå, at du ikke helt har lyst til at tage i biografen når det, I skal se, ikke interesserer dig. Alligevel siger du ja, fordi det er din veninde, der spørger, og du gerne vil være en god veninde. 

Bagefter bliver du lidt presset, fordi du ikke vil se filmen alligevel, og ender med at stikke en lille løgn for at komme ud af aftalen. Det tænker jeg, at du gjorde netop fordi du ikke vil såre din veninde og gøre hende ked af det, ved at sige at du alligevel ikke vil med.

Din veninde er ikke sur på dig, og det tænker jeg, er fordi I er gode veninder, og hun måske ikke har tænkt mere over det, da du aflyste aftalen. Måske tænkte hun skidt pyt, det er bare en biograftur.

Jeg tænker at du måske kan gøre det godt igen, ved at invitere hende i biografen snart, og sammen finde ud af hvad I skal se. Måske vil hun synes, det er fedt, nu hvor du var den, der aflyste sidst, at du så tager initiativet nu og spørger hende. 

Selvom du har dårlig samvittighed over, at du løj, så tænker jeg, at du i forhold til din veninde ikke behøver at have dårlig samvittighed, for du aflyste jo ikke på grund af hende, men bare fordi du til at starte med ikke havde lyst og heller ikke vil se den film, hun ville se. 

Jeg er sikker på, at I finder ud af det sammen, og jeg håber du kunne bruge mit svar.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat