Brev

Drenge venner

hej jeg er en pige på 12 år
Jeg vil virkelig gerne bliver venner med nogle af drengen fra min klasse fordi jeg mest er sammen med pigerne men jeg synes ikke rigtigt det virker som om de vil være venner med mig for når jeg snakker med den afslutter de hurtigt samtalen ved ikke hvad jeg skal gøre

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 12

Tusind tak for dit brev.

Det er oftest lettere at falde i snak, hvis man har noget at tale om. Det kunne være musik, hobbyer eller noget helt andet. Så hvad mon du kunne forestille dig at snakke med drengene om? Har du tænkt på noget særligt?

Jeg tænker, at nogle af drengene gerne vil være venner med dig, for der er intet galt i at have en ven af andet køn. Du kan starte med at undersøge, hvilke interesser de har. Måske har I nogen af de samme, og så bliver det lettere at snakke sammen. Dette gælder i øvrigt både for venskaber med piger og med drenge.

Måske du også kan prøve at holde øje med, hvad du plejer at tale med pigerne om? Og om der er nogen gange, hvor de ikke afslutter samtalen hurtigt. Det kan godt være det ikke handler om, at de ikke vil dig, men bare at det I taler om ikke interesserer dem. Giver det mening?

På vores hjemmeside kan du læse mere om venskaber

Venner

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os på nr. 116111, hvis du har brug for at tale mere med os om det.

Kram fra BørneTelefonen

 

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat