Brev

Det er nok!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 11 årig pige

Jeg kan da godt forstå, at du er lidt forvirret over dit venskab med pigerne.

Uvenskaber er desværre meget almindeligt i jeres alder, da I er ved at finde jeres roller og pladser i fællesskabet med hinanden.

Men uvenskaber er bestemt ikke rare, når de står på - og da slet ikke hvis du føler dig utryg.

Jeg syntes, at du er sej, at du konfronterer pigerne - grunden til de bliver sure, er nok, at de er blevet "opdaget" i at have talt bag din ryg.

Du skal holde fast i den person, som du er og har lyst til at være - selvom de seje piger synes noget andet.

Måske skal du kigge dig om efter nogle andre venskaber, så du ikke kun er afhængig af de nuværende.

Måske er der nogle andre piger i klassen, som er mere lige som dig selv. Hvor du kan være mere sikker på opbakning, og ikke behøver at føle dig alene.

Det er meget almindeligt, at man udvikler sig i forskellige retninger, jo ældre man bliver og derfor skrifter venner undervejs - måske er det tid for dig.

Jeg vil foreslå, at du taler med dine forældre om det - de kan måske hjælpe dig med, at få lavet nogle aftaler med dem i klassen, som du gerne vil lære lidt bedre at kende.

Det kan være kageeftermiddage, lektieaftaler, filmaftener, svømmehalsaftaler eller andre ting.

Jeg ønsker det bedste for dig, hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat