Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Burde jeg droppe hende?

Hejsa,

er en pige på 13 år og jeg har en veninde på 14.

Min veninde siger hele tiden, noget ala “det du jo ikke god til så det kan du ikke lave” eller “dine forældre elsker dig ikke” og så griner hun af det og joker ad det.

Men når hun siger jeg er dårlig til noget fx. engelsk, så gir det mig overhovedet ikke lyst til at snakke det for at blive bedre fordi hun bare vil gøre grin med hvor dårlig jeg er!:(

efter hun er begyndt på det bliver jeg så flov når vi skal fremlægge,

før plejede jeg af grine ad hvor dårlig jeg var men nu blir jeg bare ked af det.

Når min veninde siger jeg er dårlig så ‘griner’ jeg med

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Det lyder til, at det venskab, du har til din veninde, har været præget af humor og at joke med hinanden.  Det er der mange tætte venner og veninder, der gør, hvilket de kan uden problemer, fordi de kender hinanden rigtig godt og ved hvor hinandens grænser og ømme punkter går. Men nu har du fundet en grænse, som din veninde ikke kender eller mærker, så hendes jokes er begyndt at gøre lidt ondt. 

Jeg synes ikke, at du skal droppe din veninde, men derimod prøve at sige til hende, at de ting hun siger til dig faktisk gør ondt og gør dig usikker. Det er ikke længere sjovt. Det er ikke sikkert, at din veninde tænker over, hvad det er hun egentlig siger og at ord kan gøre ondt - også selvom de er ment som en joke. Så det er vigtigt, at du får sagt fra og markere at her går en grænse.

Det kan man sagtens sige til sin veninde på en stille og rolig måde, så din veninde ikke oplever det som et anklagende angreb. En måde kunne fx være at du i frikvarteret går lidt væk med din veninde og siger at du gerne vil snakke med hende om noget, der har gjort dig ret ked af det. Så fortæller du hende, hvad det er, der gør dig ked af det og hvorfor det gør dig ked af det. Til sidst kan du spørge om hun vil love at stoppe med at joke med de ting, der gør dig ked af det?  

Jeg kan sagtens forstå, at du bliver ked af det og usikker. Så mon ikke din veninde også kan og derfor ændrer lidt på sine jokes. Hvis ikke hun gør det, så er det nok tid til at droppe hende. 

Håber du får en god snak med din veninde

Kærlig Hilsen 

BørneTelefonen 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat