Bedsteveninde
Kære Børnebrevekassen
Jeg er en piger på 14 år, der går i 7.klasse. Jeg har det rigtig godt socialt, normalt. Men der én ting, der virkelig gør mig ked af det, og det er min bedsteveninde. Når vi er sammen, er vi de der piger, som ingen kan skille ad. Men hun har de her perioder, hvor hun lukker mig fuldstændig udenfor, altså sådan for alvor. Jeg ved ikke om jeg irriterer hende, eller hvad jeg gør. Jeg har prøvet at snakke med hende om det, men det lader bare ikke til at det virker.
Her for lidt tid siden lavede hun en kæmpe brøler! Hun lavede noget seksuelt, med ham jeg havde noget kørende med. Men jeg tilgav hende og alt det der. Problemet her var bare at hun ikke engang sagde undskyld! Jo, hun sagde hun havde det virkelig dårligt med det osv. Men hun sagde aldrig direkte undskyld?
Jeg snakkede også med hende den ene gang om at hun ikke synes hun fortjente mig som si bedsteveninde. OG jeg forstår det bare ikke? HVORFOR skal hun så behandle mig på den måde. Og jeg er SÅ bange for at miste hende, derfor siger jeg ikke noget. For hver gang hun laver en fejl, bliver hun sur på mig! Og det fatter jeg bare ikke. Jeg kan bare ikke give slip på hende, og kan ikke leve uden hende, bogstaveligt talt.