Brev

Bedsteven

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det føles akavet, når din bedste ven er blevet forelsket i dig, når du egentlig ikke føler dig klar til at have en kæreste. Jeg synes, det er rigtig godt, at du lytter til, hvad der mærkes rigtigt for dig.

Jeg tror faktisk, der er ret mange 12 årige, som ikke føler sig klar til at have en kæreste, og så er det meget bedre at vente til man er klar.

Hvis du har mod på det, tænker jeg, at du kan prøve at sige det til din ven, som det er: at du synes han er sød som din ven, men at du ikke er klar til at få en kæreste. Så forstår han forhåbentlig, at det ikke er ham, du ikke kan lide, og at du gerne vil blive ved med at være venner med ham. Hvis det er svært at sige det direkte til ham, kan du måske skrive det til ham..?
Du må også meget gerne sms'e eller ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale med en rådgiver om, hvordan du kan sige det.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat