Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bedste Veninde Behandler Mig Ikke Ordentligt.

Jeg har en Bedste veninde som jeg elsker rigtig højt, men nogen gange kan det bare være for meget.

Hun bliver sur og ked af det vær gang jeg er sammen med andre.

Jeg synes bare ikke det i orden at jeg ikke må have andre venner og det må hun godt. Hun er hele tiden ked af det og skriver til mig hver gang…

Jeg vil gerne hjælpe hende, men det er så tit at hun skriver til mig om at hun er ked af det over alt muligt!

Hun bestemmer meget over folk og bliver altid mobset hvis hun ikke får sin vilje.

Jeg synes hun fylder alt for meget i mit liv. Jeg kan ikke være sammen med andre uden at få mega dårlig samvittighed. Hver gang jeg modtager besked fra hende får jeg altid dårlig mave fornemmelse og er bange for at jeg nu har gjort noget forkert.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre… Hjælp mig!

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige 12 år. 

Du lyder til at være en rigtig sød og betænksom veninde. Jeg kan rigtig godt forstå, at du synes det er svært at have en veninde der fylder meget. 

Min første tanke, da jeg læste dit brev, var om du måske kunne skrive et brev til din veninde. I brevet kunne du beskrive konkrete situationer, hvor du synes hun fylder for meget. Du kunne måske skrive noget med: 
"Når jeg er sammen med andre, så virker du ret sur over det. Det giver mig rigtig dårlig samvittighed og jeg bliver ked af det. Jeg synes ikke det er fair, når du også er sammen med andre nogen gange. Du er stadig en af mine bedste veninder og jeg elsker at være sammen med dig, men jeg har også brug for at være sammen med mine andre veninder,  ligesom du også er sammen med andre." Det kunne måske være en idé til noget, der kunne stå i brevet. 

Du skriver, at hun tit skriver til dig, at hun er ked af det. I dit brev til din veninde kunne du også skrive noget omkring det. Måske kunne du foreslå, at hun kunne bruge sine forældre, lærer, andre veninder eller hvis hun har nogle ældre søskende, når hun synes tingene bliver svære. Det skal ikke lyde som om, at du ikke vil hjælpe hende. Men at det bare nogen gange bliver lidt for meget for dig og at du ikke helt ved, hvordan du kan hjælpe hende bedst muligt og det er jo det du helst vil. 

Hvis du vælger at skrive et brev til din veninde, så kan det være, at dine forældre vil læse det igennem, så de kan hjælpe dig med at få brevet skrevet på en god måde. Husk at brevet skal være en hjælp til din veninde, så hun kan tænke lidt over, hvilken slags veninde hun er. Men brevet skal også være en hjælp til dig og en måde du får sagt fra på. I skulle jo gerne blive ved med at være veninder. 

Hvis du synes det er alt for mærkeligt med et brev, så synes jeg, at du bliver nødt til at få talt med hende om det. Ellers kan jeg være lidt bekymret for, at det bliver alt for svært for dig at blive ved med at være veninder med hende. Hun virker nemlig som en veninde, der kræver rigtig meget opmærksomhed. 

Inden du vælger om du vil skrive et brev eller snakke med hende, så kunne du også snakke med dine forældre om det. Det kan være rigtig rart at få snakket med en voksen om det, der fylder meget for én. Det virker også til at du bliver bekymret for hende, og derfor er det også godt at fx dine forældre og også hendes forældre ved, hvordan hun har det. Ellers er der måske også en lærer, som du kan snakke med, om det ting der bekymrer dig. Måske er det voksenhjælp, hun har brug for.

Jeg håber du får talt med din veninde og håber, I kan få løst det, når I er bedste veninder. 

Held og lykke herfra. 

Hilsen BørneTelefonen. 

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat