Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

At hænge på mig.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære forvirrede

Tak fordi du har skrevet herind, og tak fordi du har brugt så meget tid på at være så præcis i dit brev.

Jeg kan godt forstå, at det er noget, som gør dig meget ked af det og forvirret. Når du skriver, at dine grænser er overskredet, så er det super flot, at du også har bestemt dig for at handle på det. Jeg vil prøve at svare så godt jeg kan.

Det første jeg synes du skal gøre dig tanker om er, hvad du rent faktisk ønsker af et veninde forhold. Du er sådan set godt i gang, når du beskriver, at dine grænser er overskredet. Men jeg tror, det vil være rigtig fint, hvis du kan tænke videre. Hvad laver man sammen? – hvad laver man ikke sammen? – Hvad vil du gerne have, at du skal betyde for din nye veninde? – Hvad skal hun betyde for dig? – Hvordan skal jeres forhold påvirke forholdet til andre i klassen? Osv... Stil gerne så mange spørgsmål til dig selv som muligt.

Grunden til at jeg tænker, at det er en god ”øvelse” er, at det virker til, at du er havnet i en situation, hvor dit venskab med din nye veninde betyder, at du bliver skurk i forhold til hendes gamle veninde..? Det er jo ikke okay, at du bliver opfattet negativt, fordi du er rar overfor din veninde – er det mon sådan?

Er det en mulighed for dig at tale med din nye veninde om problemerne? Fortælle hende, at hun bryder dine grænser på flere punkter. Jeg forestiller mig, at det må være ret svært...

Måske kunne det derfor være en rigtig god ide, hvis du overvejede, om du måske skulle prøve at tale med din lærer om det i stedet for. Din lærer ser sikkert mange ting, som du måske ikke selv umiddelbart lægger mærke til. Måske vil han/hun faktisk have et rigtigt godt løsningsforslag til, hvordan du kan komme ud af kniben med den nye venindes tidligere veninde. Hvis du taler med din lærer om det, så er det nok vigtigt, at du fortæller alt omkring situationen. På den måde får din lærer de bedste muligheder for at kunne hjælpe dig.

Jeg håber, du kan bruge mit svar til at komme videre? Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og vende det med en rådgiver, før du går videre med det.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat