At blive misforstået a en veninde.

Kære pige på 17 år

Tak for dit brev. Det virker til, at der er rigtig mange løse ender i dit liv, som på forskellig måde gør det hele lidt rodet for dig.

Når du læser mit svar, har du allerede været inde hos lægen. Derfor kender du allerede nu svaret på, om du er gravid eller ej. Hvis du har brug for rådgivning lige netop ud fra det svar, tænker jeg, det kunne være en mulighed for dig igen at kontakte BørneBrevkassen eller måske BørneTelefonen på 116 111.  Det kan også være, du har fået svaret talt igennem med din læge, og jeg tænker, at uanset om du er gravid eller ej, kunne sådan en oplevelse og bekymring være god at få talt igennem for dig.

I dit brev fortæller du om, at din søde kæreste og nogle af hans venner, var ovre hos dig. Oveni at de var der, fik du pludselig uventet besøg, og jeg kan godt forstå, det må være svært for dig lige at skulle overskue så mange mennesker på en gang.

Det er lidt uklart for mig, om du havde fået lov til af din mor til at invitere dine venner, når hun ikke var hjemme.
Jeg ved ikke, hvordan du har det med din mor omkring det at have gæster på besøg..? Du er jo ved at være næsten voksen, men alligevel er det din mors hus, dine gæster er i.
Måske kan det give gnidninger din mor og dig imellem? Jeg tænker på, om I har aftaler for dine besøg af vennerne?

Jeg spekulerer på, om du kunne tale med din mor om nogle aftaler? Det kunne være, at dine venner og du havde sammenskudsgilde, frem for eksempelvis at gå i køleskabet, og at dine venner og du selv ryddede op og gjorde rent efter jer.
Måske har I allerede sådanne regler hjemme? Kan det tænkes, at din mor er bekymret, hvis hun kan se du har gæster, uden hun ved det? Det kan nogle gange være, at man tænker at tingene er værre, hvis man ikke ved, hvad der sker. D

et kunne måske lette det mellem jer, hvis I kunne tale åbent om, hvem der kom og hvor sent... Kunne det være en mulighed for dig at tale tingene åbent igennem med din mor..?

Det må være rigtig svært for dig, når din veninde tror, at I har et forhold, og I så ikke har det. Det kan ofte være vanskeligt at tale med mennesker man holder af, om at det ikke er på samme måde, jeres følelser er gengældt på.
Kunne du fortælle hende, at du i forvejen har en kæreste, der er dreng? Måske kan I stadig være venner, eller måske har hun brug for en pause til at få tingene tænkt igennem..? Jeg spekulerer på, om hun følte sig såret og ked af det, da hun stod og så dig sammen med din kæreste, og at det var derfor, hun fandt på at sige de ting..?

Måske kunne du fortælle om de gode ting, du ser i hendes person som veninde, samtidig med at du forklarer hende dit seksuelle tilhørsforhold. Det kunne være, at du inviterede hende til at gå en tur med dig imens I talte, eller at hun kom over til dig en dag hvor du ikke havde andre gæster... Kan det være en mulighed for at få renset luften, selv om det kan være vanskeligt at fortælle?

Jeg spekulerer på, om det er noget af den samme samtale, du kan have med din kæreste? Han er måske blevet usikker og bekymret over at tro, at du måske havde en pigekæreste. Kan du fortælle ham om, hvor træt af hele situationen du selv er? Måske kan du fortælle om, hvor vanskeligt det også var for dig i skolen dagen efter...

Udfra dit brev har du rigtig mange ting lige nu, der påvirker hinanden. Det kan være, der allerede er sket ændringer på nogle af de punkter, du beskriver... Det kunne være en mulighed for dig at prøve vores UngeChat, eller (som jeg nævnte ovenfor)
ringe til BørneTelefonen på 116 111 og få fortalt om, hvordan tingene er for dig. Det kan hjælpe rigtig meget til at få lidt orden på alle tankerne, så man bedre kan overskue det hele.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen