Kære pige på 14 år
Tak for dit brev! Jeg vil prøve at hjælpe dig lidt videre.
Hvor er det bare fedt, at du allerede har fået veninder i din nye klasse! Det lyder som om, at I har det godt sammen, og at de er der for dig, når du har brug for det (når du beder om det).
Du skriver, at det altid er dig der tager initiativ til at snakke og til at ses efter skole. Det kan jeg godt forstå, at du er træt af. Har du mon talt med dem om det?
Jeg tænker, at du kan starte med at fortælle dem, at du virkelig godt kan lide dem. Men at du bliver usikker på, om de også kan lide dig, når de ikke selv tager initiativ til at ses og til at snakke. På den måde lyder du ikke bare sur, men også ked af det, og det bliver sagt på en kærlig måde.
På det du beskriver i dit brev, synes jeg, det lyder som om, at dine veninder er glade for dig, men at de måske glemmer at spørge, om I skal ses. Det kan også være, at de bare har vænnet sig til, at du gør det, og er glad for det!
Mit bedste råd er at tale med dem om det, for på den måde bliver de gjort opmærksomme på, at du har lagt mærke til, at det er på den måde. Det er ikke sikkert, at de har tænkt over det. Husk at fortælle, at du er rigtig glad for at være venner med dem, og at du håber, at de vil hjælpe lidt til i forhold til at lave aftaler osv.
Hvis de siger, at de bare er dårlige til at få spurgt, vil det måske hjælpe dig til ikke at lægge så meget i, at det mest er dig. Fortæl dem måske også, at du føler dig ensom uden for skolen, og tal lidt om, om de har lyst til at ses mere.
Det er forskelligt, hvor meget vi hver især har brug for at være sammen med andre mennesker, og hvor længe der går, før vi tager kontakt. Det behøver ikke altid at betyde, at der er noget galt.
Måske du er hurtig til at tage kontakt og dine venner lidt langsomme. Måske du har mere brug for kontakt ofte, hvor dine venner har brug for alenetid. Ingen af delene er mere rigtigt end det andet – vi er bare forskellige. Men at tale om det synes jeg er en god start.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar! Og jeg håber virkelig, at I får en god snak og måske kan komme frem til at skiftes til at spørge.
Skriv eller ring igen, hvis du synes, det er svært at få talt om – eller hvis det ikke virker!
Held og lykke!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
