Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alt det der med veninder

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev. Jeg er glad for, at du skrev herind til BørneTelefonen, og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig. Jeg synes bestemt ikke, at dit problem lyder ligegyldigt.

Det skal helst ikke være sådan, at du får det dårligt, når du skal i skole, fordi du tænker, at din ”bedste veninde” venter på dig. Jeg kan godt forstå, at det fylder meget hos dig, at din veninde ikke giver dig lov til at være sammen med andre. Det lyder rigtig dejligt, at du har så mange gode veninder, og du skal selvfølgelig have lov til, at være sammen med dem alle sammen.

Jeg synes, det er rigtig flot gjort af dig, at du har fortalt din ”bedste veninde” at du ikke synes det er okay, når hun bagtaler jeres anden gode veninde. Det må have været svært for dig at fortælle, når du ved hvor sur din ”bedste veninde” kan blive. Så virkelig godt, at du fik sagt din mening.

Når jeg læser dit brev, synes jeg, det lyder som om, at du ikke vil være så meget sammen med din ”bedste veninde” som du er nu. Er det mon rigtigt forstået? Du skal selvfølgelig heller ikke være sammen med hende, hvis du ikke har det godt, når I er sammen. Men samtidig tænker jeg, om man kunne gøre noget, så det faktisk var rart at være sammen med hende? Hvis du sidder og tænker over det, kan du så komme i tanke om, hvornår det er rart/sjovt at være sammen med din ”bedste veninde”?

Kunne det mon være en mulighed for dig at tage en snak med din ”bedste veninde”, hvor du fortæller, hvordan du har det? Her kan du måske både fortæller hende om de ting, som du er glad for ved jeres venskab  - og om det der irriterer dig. Hvis du starter med at fortælle om de gode ting, så kan det måske være at din veninde ikke bliver så sur og hører lidt bedre efter, så hun også forstår, at du ikke syntes, alt er dårligt i jeres venskab. 

Efter det kan du fortælle om de ting, som du godt kunne tænke dig kunne være anderledes, når I er sammen. Du kan f.eks. sige, at du ikke synes, det er rart, at hun bliver så sur, og hun ikke kan bestemme om du kan være sammen med de andre fra klassen, at hun kommentere på dig til idræt  - og hvis det stadig er et problem - at du ikke bryder dig om, at hun bagtaler andre og snakker dårligt om dit venskab til din gamle veninde.

Samtidig synes jeg dog også, at det er vigtigt, at du giver din ”bedste veninde ” en chance for at ændre sig, inden du måske prøver at ”komme ud” af jeres venskab. Jeg synes, det er okay, at du fortæller, at du har svært ved at være så gode veninder med hende, hvis det ikke ændrer sig. Måske hun vil forstå alvoren af det, og gøre noget for at ændre på det.

I stedet for at fortælle det ansigt til ansigt, kunne det så være en bedre idé, hvis du skrev et brev til din veninde? Det er måske rarere for jer begge, hvis din veninde har det med at blive sur. Så er du også sikker på, at hun får læst alle de ting, som du har at sige.

Det kan selvfølgelig også være at du har for mange dårlige oplevelser med hende som ven, så du gerne vil ud af det. Men så kommer du nok ikke uden om at fortælle hende det...

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at snakke med en af vores rådgivere.
Held og lykke med det hele.

De kærligste hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat