Kære pige på 12 år
Tak for dit brev.Det er flot, at du så ærligt fortæller, at du begyndte at ryge for et halvt år siden, men at du nu er stoppet. Jeg kan sagtens forstå, at du synes, det er svært, når du bliver spurgt til det, hvis du ønsker at holde det hemmeligt.
Jeg vil dog starte med at fortælle dig, at det er helt almindeligt at blive nysgerrig på, hvordan det mon er at ryge. Det er der rigtig mange, som bliver. At du har indset, at det var en fejl og at du så stoppede, tænker jeg, bare er så sejt. Det kan du være rigtig stolt af dig selv over. Det er der nemlig rigtig mange mennesker, som har meget svært ved. Så godt gået...!
Allerførst tænker jeg på, hvordan det mon ville være for dig at sige til pigerne, at du faktisk er rigtig glad for du stoppede, hvis de nu kommer over til dig igen? Hvordan kunne du forestille dig, at de ville reagere på det? Det er måske allermest interessant for dem at blive ved med at sige noget til dig om det, hvis de kan mærke at du bliver lidt flov over det. Men hvis nu du tænker, at det faktisk var rigtig godt gået af dig, at du kunne stoppe og du giver dig selv et klap på skulderen, så er det måske ikke så interessant for dem mere. Det viser jo, at du er en klog pige, som tænker over det du gør. Jeg kan nu godt forstå, hvis du måske syntes, at det vil være lidt skræmmende at skulle sige fra overfor dem i situationen eller så vil det måske ikke føles som det store problem for dig? Nu kender jeg jo ikke pigerne.....Jeg vil derfor også give dig lidt flere råd.
Du virker også stærk på den måde, at du prøver at ændre på dét, der er svært for dig. Jeg tror, mange andre kan genkende det med at være utryg på sin skole. Jeg forstår også dit brev sådan, at det egentlig ikke betyder noget for dig, at være en del af de ”populære” piger, men at du bare gerne vil have lov til at kunne gå rundt på skolen, som du har lyst uden pigerne skal spørge ind til det med at du har røget.
Jeg bliver nysgerrig på, om der mon også er andre, der synes det er svært at gå forbi det sted, hvor de ”populære” piger sidder. Mon du ved det? Det lyder som om, du måske har nogle veninder, som du kan tale med om det? Måske kender nogle af dine tætte veninder til andre, der har det ligesom dig med at gå forbi det sted, hvor pigerne sidder?
Jeg tænker på, om der er nogle lærere, der ved, at de ”populære” piger sidder på gangen. Har du mon en lærer, du kan fortælle, at du ikke synes, det er rart at gå forbi og som måske kan hjælpe? Det kan også være, at I kunne være flere, der snakkede med en lærer om det.
I nogle klasser kan man tage forskellige emner op i klasselærens tid eller klassens tid. Kan I mon det i din klasse? Hvis I kan det, så kunne det måske være en mulighed. Hvis du synes det er svært at skulle sige det højt, kan du måske skrive det på en seddel og ligge sedlen på din lærers bord?
Jeg synes, det er rigtig sejt af dig, at du tager det alvorligt, hvordan du har det og jeg tror, at det måske også kunne hjælpe andre på skolen, hvis det bliver anderledes. Det er rigtig vigtigt, at skolen er et sted, hvor man kan føle sig tryg, og derfor synes jeg, det er meget flot, at du forsøger at ændre på det.
Jeg håber, at jeg har givet dig nogle ideer til, hvad du kan gøre, så du kan opleve det trygt at gå rundt på skolen.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
