Brev

Ændrer det alt???

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15.

Jeg kan godt forstå, det er ubehageligt at være uvenner med en tæt veninde. Det kan påvirke ens humør meget. Jeg vil gerne hjælpe dig med, hvordan I forhåbenligt kan blive gode venner igen.

Jeg kan høre i dit brev, at du er en meget omsorgsfuld veninde. Det er en rigtig god kvalitet i et venskab. Jeg forestiller mig, at det er en kvalitet, du kan bruge i denne situation.

Jeg kan læse i dit brev, at I er blevet uvenner, og at du har sagt undskyld. Din veninde har sagt, at det er fint, men at hun har brug for tid.

Det er rigtig godt, at du har sagt undskyld. Uanset hvorfor man er blevet uvenner, så er “undskyld” en måde at vise, at man er ked af situationen. Jeg tænker derfor, at du har gjort alt det rigtige.

Lige nu beder din veninde om tid. Det kan jeg høre, at du respekterer. Tid kan hjælpe med at løse problemer. Efter noget tid kan følelserne måske føles mindre voldsomme. Kan du følge mig i det?

Når din veninde har fået tid til at tænke over tingene, så håber jeg, at I finder hinanden igen. Jeg kan nemlig høre, at I har mange planer sammen for fremtiden.

Hvis du oplever, at hun stadig trækker sig fra dig, så håber jeg, at du vil tale med hende om dine tanker. Måske du kan fortælle hende det, som du har fortalt os? Det er nemlig tydeligt i dit brev, at hun er en meget værdifuld veninde for dig.

Hvis det er svært at tale højt om, så kan du også skrive et brev til hende. Det ved jeg har hjulpet andre børn og unge. I brevet kan du skrive dine tanker og følelser ned. Kunne det være en hjælp for dig?

Det kan også være rart at tale om følelserne med en voksen. Måske har du en forælder, bedsteforælder eller lærer, du kan tale med? Ved at sætte ord på tankerne forstår man også bedre selv, hvad der egentlig er sket, og hvad der kan være en god løsning.

Jeg håber meget, at du får glæde af mit svar. Du kan læse meget mere om venskaber og uvenskaber på BørneTelefonens hjemmeside her.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat