Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

At slå op med en veninde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 20 år.

Tak for at du har skrevet ind til os i BørneTelefonen. Du er god til at beskrive din situation og dine tanker.
Jeg ser det som om, at du har været en god veninde over for din barndomsveninde. Og at det er flot at du “Face to face” har fået sagt til hende hvordan jeres venskab føles af dig. Jeg synes du har gjort det rigtige.

Samtalen I havde blev ret ‘kontant’ og som du skriver det: sort på hvidt. Når man har brug for at blive forstået, kan man komme til at sige ting på en sort/hvid måde, der udelader nuancer og alle de gode ting, som også har været en del af jeres venskab. Jeg fornemmer, at I havde det godt,  før din ven fik nye ‘spændende’ venner og glemte at kræse om sine gamle venskaber, som du skriver.

Det virker som om, at venskabet fik lov at udvikle sig lidt skævt – du følte dig ikke ‘set’ i venskabet – og I fik måske ikke rigtigt talt om årsagen til den afstand, der kom imellem jer: Og lige pludseligt kogte det over for dig.

Kan hun måske være blevet chokeret over, at det du har haft det sådan med jeres venskab og dermed føler sig skyldig? og at det måske kan have gjort for ondt at indrømme sine fejl overfor dig? Og svært at sige undskyld, hvis det er nyt for hende?

Det er ikke rart for dig at være udelukket af pigegruppen, det forstår jeg godt. Jeg synes ikke du nu skal føle skyld over din samtale om, at du savner, at hun også hører på dig og det, som rører sig i dig. Det viser kun at du står op for dig selv.

Hvis du føler for at snakke med hende igen, og det er op til dig. Så kunne du måske endnu en gang fortælle, at du har tænkt på jeres samtale sidst, og at du savner, at hun også hører på dig? Måske kan du give plads til lidt flere nuancer i samtalen – og måske kan du række en hånd ud ved at fortælle, at den lidt ophedede samtale I havde også skyldes, at jeres venskab betød noget for dig. Undlad at bebrejde hende. Se hvad der kommer ud af det.

Du kunne måske udtrykke dig i en mail/et brev, så kan du få sagt de vigtige ting på en rolig og ‘konfliktnedtrappende’ måde, hvor det ikke handler om, at nogen skal have skylden eller ‘give en undskyldning’. Nogle gange kan man komme længere på dén måde – og man kan måske hurtigere nærme sig en dialog og en form for forståelse.

Endnu engang vil jeg rose dig for at stole på dine egne følelser og nogen gange er det bare sådan i venskaber, at de glider ud og man vokser fra hinanden og nye venskaber opstår.
Håber du kunne bruge mit svar til dig? Ellers kunne du tage fat i HØRT og få en god samtale – måske opstår andre ideer og forslag, du kan prøve af? Jeg ved, at mange unge har følt sig godt hjulpet af en samtale med en rådgiver på HØRT.

Venlig hilsen BørneTelefonen.

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat