Kære pige på 12 år
Det lyder godt nok rigtig ubehageligt, at din veninde siger grimme ting om dig og fortæller dine hemmeligheder videre. Jeg forstår, at det gør dig rigtig ked af det. Og derfor er det også virkelig godt, at du har skrevet brevet her, så du ikke skal gå med det selv.
Når du skriver, at du får det rigtig dårligt og slet ikke har lyst til at komme i skolen, så tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du og din veninde kan få noget hjælp, så det kan blive anderledes og bedre.
I skolen har man nemlig ret til at være tryg og blive behandlet godt. Ligesom man har ret til at blive talt pænt til. Og når jeg læser dit brev, så tænker jeg ikke at den måde, din veninde behandler dig på, er okay!
Hvad skal jeg gøre?
..Spørger du. Og det er bare et virkelig godt spørgsmål! For det kan faktisk være rigtig svært.
Jeg fornemmer, at du allerede har overvejet, om du skal snakke med dine forældre eller din lærer. Men du har ikke lyst.
Det forstår jeg godt! For det kan bare være utroligt ubehageligt at snakke om noget, der gør en så ked af det og som er svært.
Du skriver også, at du ikke vil snakke med læreren, fordi du faktisk slet ikke har lyst til at blive gode venner med hende igen, fordi hun gør dig så ked af det.
Jeg synes, at det er enormt flot, at du har mærket sådan efter og fundet ud af, at det måske ikke er så godt for dig at være venner med hende, når hun behandler dig dårligt.
Det kan være en rigtig god idé at sige dét til din lærer, så læreren måske alligevel kan hjælpe med at få ro på situationen. Man kan nemlig godt behandle hinanden pænt og være gode klassekammerater, uden at man skal være bedste venner. Jeg håber, det giver mening?
Jeg foreslår, at du snakker med læreren fordi det faktisk er skolens og lærerens ansvar at hjælpe dig med at få det stoppet. Sådan at du kan blive behandlet godt og trygt i skolen, som du fortjener.
Måske kan det være rart for dig at vise brevet her og svaret, du har fået, til dine forældre eller din lærer? Det kan være hjælpsomt, fordi her har du allerede været så god til at forklare, hvordan du har det – og at du ønsker dig, det skal være anderledes.
Hvis du efter mit brev stadig ikke har lyst til at snakke med dine forældre eller læreren, er det helt okay! Men jeg håber, du så måske kan finde frem til andre, du kan dele det her med, så du ikke skal gå med det selv.
Det kan måske være en anden voksen på skolen: En pædagog, en anden lærer, skolelederen eller en helt fjerde. Måske kan dine forældre hjælpe dig med det? Ligesom du måske også kan snakke med andre i din familie.
Hvis du gerne vil sige noget til din veninde selv
… kan du måske overveje at sige det til hende i skolen, så der er hjælp at hente hvis det bliver ubehageligt.
Hvis du kan finde mod til at sige det til hende ansigt-til-ansigt, så risikerer du heller ikke, at hun viser eller fortæller om det, du skriver til andre. Og måske kan hun også se, at det som hun gør, virkelig ikke er rart for dig.
Mon du kan snakke med andre venner eller klassekammerater? Kan de hjælpe med at sige stop overfor din veninde, når hun snakker grimt? Sådan at du ikke skal stå alene med det. Det kan nemlig være en kæmpe hjælp!
Jeg håber, at du vil holde fast i ønsket om at du skal behandles ordentligt, og du skal have det godt i skolen. Men du skal vide, at det ikke er dit eget ansvar og at det er okay og måske også nødvendigt at bede om hjælp.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
