Kære pige på 12 år
Tak for dit brev, hvori du rigtig fint beskriver, hvordan du går og har det. At man har lyst til at være alene er en følelse rigtig mange kan genkende, og nogle gange kan man blive lidt usikker på, hvorfor man egentlig har det sådan. Jeg tror derfor rigtig mange kan få glæde af dit brev.
Du skriver, at du har haft det sådan i et par måneder – og jeg kommer til at tænke på, om der måske er sket noget for et par måneder siden, der gør at du har det sådan? Tit er der en grund til, at man har det på en bestemt måde, så det er derfor jeg spørger.
Du er i en alder, hvor du er på vej ind i puberteten, på vej til at udvikles til en ung kvinde. En periode, hvor man kan blive helt overrasket over, hvad der sker med ens krop, ens tanker og ens humør, mon du kan genkende dette? Det er helt normalt, men kan føles rigtig svært og en god ide er ikke at gå med det alene, men dele det med veninder og familie. Måske du vil opdage at nogle af dine veninder kan nikke genkendende til hvordan du har det og I kan støtte hinanden, hvad tænker du om det?
At tale grimt om nogen bag deres ryg er en tarvelig opførsel som veninder, og det er aldrig rart at få at vide, at ens veninder har talt grimt om en. Jeg ved, at er en rigtig normal reaktion er at blive ked af det og måske ikke have så meget lyst til at være sammen med de veninder, og det kan også godt gå ud over ens appetit. Jeg bliver dog stadig lidt bekymret for dig, når du skriver, at du ikke spiser så meget længere. Jeg kommer til at tænke på, om du har fortalt nogen om, hvordan du går og har det? Jeg tænker, det kunne være en god idé for dig at snakke med en voksen omkring hvordan du har det. Er der en voksen i din omgangskreds, du føler dig tryg ved at snakke med? Måske din mor, far, en skolelærer eller en helt anden?
Du spørger, hvordan du kan fortælle dine veninder, hvordan du har det. Jeg tænker, du måske kan fortælle, at det faktisk gør dig rigtig ked af det, når du får at vide, at nogen har talt grimt om dig. På den måde kan man tit løsne lidt op for nogle af de spændinger, der måske er, og du kan forhåbentlig genfinde lysten til at se dine veninder. For nogle kan det være lettere at få taget hul på at snakke om svære ting ved at skrive en sms, om at der er noget man gerne vil snakke om. Det kan også være en idé, at snakke om det med en enkelt af dine veninder først. Nogle gange kan det nemlig virke lidt lettere at sige tingene, hvis det bare er én man sidder overfor.
Hvis du har lyst til at snakke mere med BørneTelefonen omkring det, er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen, eller ringe på 116111. Her sidder søde rådgivere klar til at lytte og hjælpe.
Jeg håber mit svar kan hjælpe dig på vej.
