Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vegetar

Hej brevkasse.

Jeg er Vegetar men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til mine forældre.

I min vennekreds er der ret mange der driller mig og siger at det ikke er sundt at være Vegetar. Jeg er meget bange for at de vil drille mig rigtig meget med det. Jeg er også bange for at mine forældre ikke synes det er en god ting.
Mine forældre har altid syntes det var fjollet at være Vegetar.

Jeg håber I gerne vil svare.

Mvh A

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære A

Jeg kan godt forstå, at du synes det er ret svært at fortælle, at du er vegetar, når du oplever at dine venner driller dig med det. Og dine forældre har meldt ud, at de synes det er fjollet.

Men der er desværre nok ingen vej udenom at fortælle dine forældre, at du ikke vil spise kød mere. For ellers vil de jo bare fortsætte med at lave mad til dig med kød i. 

Det kan føles lidt sårende at lave mad til nogen som afviser det. Så derfor kan det være et følsomt emne at åbne for. Dine forældre gør det garanteret, så godt de kan. Så når du vil spise noget andet end ”deres mad” kan det føles som en kritik af dem, selvom det slet ikke er det! Alt det fornemmer jeg, at du godt ved.

Kunne du derfor f.eks. starte ud med at sige noget i retning af det her til dine forældre: I har nok bemærket, at jeg undgår kød. Selvom jeg tidligere har spist kød med glæde, så vil jeg gerne lade være fra nu af. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide maden I laver  eller vil irritere jer - men fordi jeg har bestemt mig for at prøve at leve vegetarisk?

Du kan også sige, at det kun er fair, at de ikke længere skal bruge penge eller tid på at tilberede kød til dig?

Du skal måske også overveje, at du er nødt til selv at gå køkkenet og hjælpe til med at lave flere vegetariske retter. Er du klar til det? Du kan google vegetariske opskrifter og få en masse idéer til, hvad du kan lave selv.

Som 13-årig er du midt i voksealderen. Det kræver proteinrig og næringsrig mad. Det er muligvis det, dine venner er bekymrede for, når de siger, at det er usundt at være vegetar. Der er dog intet, der tyder på, at det er usundt at være vegetar. Så længe man bare spiser sundt og får de rette protiner. Derfor skal du ligesom alle andre være opmærksom på at få en varieret kost. 

Derfor er det en god ide at læse, hvad Fødevarestyrelsen skriver om det at leve vegetarisk. Du kan fx bede dine forældre læse med:  http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/personer-med-saerlige-behov/vegetarer/vegetarmad-og-sundhed/

Dansk vegetarforening har også nogle råd, I måske kan se på sammen. 

Så dét du som ung vegetar skal huske er altså: At spise varieret og få nok af (fuldkorns-)kornprodukter, linser, bønner, nødder og frø. Og som "almindelig" vegetar kan du jo spise alle de mælkeprodukter du vil (ost, youghurt, mælk), som er rige på energi, protein og kalk.

Jeg håber, at du får taget hul på en fornuftigt snak med dine forældre om emnet. Hvis du har brug for flere idéer til, hvordan du griber det an, så kontakt os endelig igen.

Held og lykke!

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat