Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

vægt og mad

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Tak for dit brev.
Jeg vil rigtig gerne svare på dine 2 spørgsmål, så godt jeg nu kan.

Som jeg forstår dit brev, handler det ene spørgsmål om din vægt og det andet om drenge.

Jeg vil starte med at svare på det med din vægt. Det kan være svært at vide, om du er undervægtig eller ej. Det kan være meget forskelligt fra person til person. Derfor kan det være en rigtig god ide at gå til lægen og spørge ham eller hende. Lægen har fulgt din udvikling og kan måle og veje dig, samt vurdere din muskelmasse og så videre.

Hvordan har du det med din læge? Kunne din mor og dig tage derhen og tale med ham eller hende? Nogle pigers kroppe kan ændre sig meget, når de kommer i puberteten, får menstruation og ikke vokser i højden mere. Men det er da super ærgerligt at gå at fryse. Det at man fryser kan selvfølgelig handle om, at man er for tynd, men det kan også handle om ens kredsløb, og at man ikke dyrker motion og sådan noget.

Du kunne også starte med at snakke med sundhedsplejersken på din skole. Hun ved en masse om kroppens udvikling, og hun kan være god at snakke med om alt muligt. Hun har som regel en fast tid på skolen, hvor man kan snakke med hende. Kunne det være en ide?

Så til dit næste spørgsmål omkring ham den rigtig søde dreng, som du har mødt. Jeg bliver helt nysgerrig på, hvordan du har mødt ham, og om du har hans telefonnummer... Kunne du skrive til ham, at du tænker på ham og har lyst til at ringe til ham? Eller prøve at møde ham det sted, hvor I mødtes første gang?

Her i brevkassen får vi mange andre breve om kærlighed og forelskelse. Du må endelig læse nogle af de andres breve. Måske der er noget der, som du kan bruge. Vi har også et link med tips til scoretricks, der må du endelig bare snuppe tricks fra: http://m.bornetelefonen.dk/raadgivning/BorneBrevkassen/Forelskelse%20og%20kaerlighed/MobileArticles/vaerktoejskassen/scoretips

Du skriver også om en anden dreng, som går i din klasse. Det lyder som om, at I er ved at blive til mere end venner? Det er ikke sådan, at venner bliver ved med at være intime, som jeg tænker det er, når der er en, som tager den anden på brysterne. Men det kan du bedst selv vurdere... Du må bare huske at passe på, at din grænse ikke bliver overskredet. Det er helt okay at sige nej til det. Og måske ville det være en god ide at spørge, om I er mere end venner, før I kærtegner hinanden eller er tætte. Det lyder måske mærkeligt at skrive, men jeg kom bare sådan til at tænke på det, da jeg læste det.

Du må endelig ringe eller sms’e til BørneTelefonen på telefonnummer 116111 eller chatte med en rådgiver på BørneChatten her på siden, hvis du gerne vil snakke lidt mere om det.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat