Brev

Vægt og mad

Hej BB.
Jeg har brug for jeres hjælp. min far kalder mig fed og min mor kalder mig tyk. Hvordan kan jeg lave min kost om og hvordan kan jeg tabe mig?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Det er godt du har skrevet til BørneBrevkassen, og jeg håber meget at mine svar kan hjælpe dig. Jeg vil gerne fortælle dig, at det er rigtig flot og modent af dig, at du selv vil tage ansvar for at lave din kost om og tabe dig, men det er ikke dit ansvar alene.

Jeg tænker på, hvordan du har det med din mor og far? Jeg kan ikke vide, hvor godt du taler med dem..? Jeg spekulerer på, om du har talt med dem om, hvordan du har det, når de kalder dig tyk eller fed? Kan du måske fortælle dem, at det sårer dig, gør dig ked af det eller andet? Selv om andre mener, at et tillægsnavn er ok, er det helt i orden at du siger fra og fortæller, at du ikke ønsker at blive kaldt sådan.

I mit svar går jeg ud fra, at du bor og spiser hjemme hos mor og far. Kan det måske være, at hele familien skal lægge kosten om?

Du kan selv være opmærksom på at spise masser af frugt og grønsager hver dag. Har I det i huset, eller kan du måske tale med dine forældre om indkøb? Du kan også selv sørge for at få motion, det kan være du cykler eller går/løber en tur. Det kan også være, du kunne have lyst til at gå til noget idræt i fritiden..?

Måske var det en mulighed for dig at tage kontakt til din skoles sundhedsplejerske. Hun kan give dig masser af vejledning, og hun kan samtidig tage kontakt til dine forældre for dig, hvis det er lettere. Det kan være, at I sammen kan finde på nogle brugbare ideer...

Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det er gratis at ringe dertil.

Mange Kærlige Hilser

BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat