Brev

Vægt og mad

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13
Tak for dit brev. Du fortæller, at du tænker rigtig meget på hvordan du ser ud og om du er for tyk, når du ser dig selv i spejlet. Du er 170 cm høj og vejer 70 kg. Jeg kan ikke umiddelbart vurdere om det er for meget, da du jo også dyrker meget sport, og sikkert også har udviklet muskler. Det er fint, at du får meget motion og det lyder da også til at du har udviklet dig meget i puberteten. Det er også fint at være opmærksom på at spise sundt, men igen kan det være svært for mig at vide om du spiser for meget.

Jeg tænker, at det måske kunne være en god idé at tale med sundhedsplejersken om det, for at finde ud af om du er lige som du skal være, eller om hun har nogle gode råd til, hvad du evt. kan gøre for at blive mere tilfreds med dig selv. Mon det vil være muligt for dig?
Du skal vide, at det er meget normalt både for piger og voksne ( måske især kvinder), at synes at de er for tykke når de ser sig selv i spejlet. Vi har fået nogle idealbilleder ind via reklamer, tv og magasiner osv., og når det er dem vi sammenligner os med, er det meget svært at blive tilfreds med sig selv.

Inderst inde ved vi jo godt at modellerne er alt for tynde. De fleste modeller skrive under på en kontrakt og får besked på, at de dels skal holde sig meget tynde, og at de ikke må dyrke motion som får deres muskler til at vokse. Så måske skal du også overveje, hvad du selv synes er smukt og rimeligt for dig? Hvad er dit ideal? Er det en trænet krop med muskel aftegninger, eller en tynd krop uden tydelige muskelaftegninger...

Hvis du nogen gange går i svømmehallen og ser forskellige kvinder nøgne, vil du få et mere realistisk billede af, hvordan de fleste kvinder og piger ser ud. Der findes mange forskellige former og størrelser. Måske kunne du prøve at finde noget positivt du godt kan lide ved dig selv, hver gang du ser dig selv i spejlet. Så hvis du automatisk tænker: "jeg ser for tyk ud", tænker du bagefter: "men jeg kan godt lide mit hår" eller "mine muskler giver mig en superflot kropsholdning" Bare et par eksempel, men du kan sikkert finde noget andet du godt kan lide ved dig selv. På den måde kan du måske lidt tvinge dig selv til at tænke mere positivt om dig selv. Du kan jo prøve om det virker for dig.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat