Vægt og mad
Kære børnebrevkasse.
Først vil jeg gerne sige tak for denne fantastiske brevkasse!! Jeg tror at i er med til at hjælpe rigtig mange børn igennem svære ting, og det er meget flot af jer!
Nu til mit spørgsmål.
Lad os bare sige at jeg hedder M. Jeg er en pige på 12 år (snart 13), jeg er 149 cm og vejer ca mellem 32 og 33 kg. Jeg ved godt at jeg ikke er særligt høj af min alder, men det har jeg egentlig ikke så meget imod. Da jeg var mindre var jeg meget ked af min højde, men jeg har lært at acceptere den 🙂
For ikke så lang tid siden var jeg sammen med to veninder, lad os kalde dem D og R. Vi sad ved computeren og så musikvideoer, da R pludselig siger: “ad prøv lige at se hvor KLAM tynd hende der er”, og peger hen mod skærmen. Så siger D, til min store forbavsning “ja det er ligsom M” (som så er mig).
Jeg kan da godt se at jeg er tyndere end mange af mine veninder, men det er ikke noget der har gået mig specielt meget på før nu. Jeg ved godt at det måske bare kunne være for sjov at D sagde at jeg var klam tynd, men jeg kender hende så godt, så jeg ved hvornår hun mener noget og hvornår hun ikke gør. Hun har også sagt at jeg kunne udvikle anorexi og alt muligt.
Jeg har prøvet at sige til mig selv at jeg er fin som jeg er, og at det jo bare er sådan jeg er bygget, men det kan godt være svært nogle gange. Mine andre veninder siger også rigtig tit at jeg er tynd, men jeg tror at de mener det sim en kompliment.
Mit spørgsmål til jer er om jeg er for tynd og om det kan være farligt at være så tynd som jeg er.
Undskyld at det blev lidt langt. 😉
På forhånd tak 🙂
Knus M