Kære pige på 14 år Tak for dit brev, glad for du skriver til Brevkassen, da jeg igennem dit brev kan fornemme, du går med mange tanker omkring din krop og mad. Det fylder rigtig meget, og jeg vil rigtig gerne forsøge at komme med nogle forslag til dit "problem", men også komme med nogle tanker og overvejelser i forhold til de emner du berører og som har indflydelse på dit liv. Du virker som en pige, der er omgivet af en dejlig familie og har nogle gode venner; mon det er rigtigt? Det er så rart at læse, men samtidig virker det også til, at de tanker du beskriver for mig, ikke er noget du deler med andre, men går med alene? Det kan være rigtig hårdt at bære alene, derfor er det flot, du som en begyndelse, har fundet modet til at skrive til os. Du skal vide, det er helt normalt, når man som du er teenager, at tankerne roterer omkring krop og udseende og også hvad andre synes om en. Det er ofte en del af det at blive teenager.Kroppen begynder at udvikle sig, man går fra barn til ung og senere til voksen og det betyder, at præcis de områder som du beskriver, ændres. Man kan føle man bliver lidt rundere, blandt andet får man bredere hofter og lår, og det er helt naturligt, men kan være svært at forstå og acceptere der, hvor du er lige nu.Man kan også have en oplevelse af, at man det ene øjeblik er glad og lykkelig, og det næste er man sur, ked af det og trist; mon du kender til det? Det er de store udsving i kroppens produktion af blandt andet kønshormoner i puberteten, der er med til at humør og krop ændrer sig. Der sker også nogle ting med dine tanker og følelser. Du bliver måske mere følsom, og der skal måske ikke så meget til, før du bliver ked af det og føler dig anderledes. Mon du kan nikke genkendende til nogle af de ting jeg skriver? Jeg fortæller dig alt det her, for at sige, at du lyder som en helt normal pige, der nu har fået fokus på, hvordan du ser ud og hvordan omverdenen tænker om dit udseende. Nogle piger, har det rigtig svært med, at deres krop udvikler sig og man kan, hvis man ikke er opmærksom på det og får støtte, udvikle det der hedder en spiseforstyrrelse. Jeg kan læse, at du på grund af din desperation er begyndt at hente tips og viden fra sider omhandlende anoreksi. Som du sikkert ved, er anoreksi en spiseforstyrrelse, og dem der har det, kan blive rigtig, rigtig syge, da kroppens udvikling stoppes, så jeg håber, inden du begynder at følge for mange af de råd fra de hjemmesider, at du stopper op og følger andre veje? Jeg vil forsøge at komme med nogle forslag, som kan støtte dig i en anden retning. Det lyder til du er en klog og vidende pige, der ved, at sundhed og motion er godt, hvis man gerne vil være slank. Dette har du helt ret i, og det virker til du har styr på sunde kostvaner. Nu er jeg jo ikke læge, men ud fra din højde og vægt, virker du bestemt ikke til at være for tyk, men at det nok handler mere om du, som du selv beskriver, er en udviklet pige, og det kan tage tid at vænne sig til. Måske dine venner ikke er så udviklede som dig endnu, og derfor synes de tyndere? Hvis du har brug for at få at vide, hvor du ligger vægtmæssigt, kan det være en ide at få en tid hos din læge eller hos skolelægen, som vil kunne tale med dig om dette og også give fif til, hvordan du kan stramme op omkring mave og lår. Det lyder ikke umiddelbart til, du bør tabe dig mere, men det er muligt at få nogle øvelser, der netop giver en flot mave og flotte ben, måske var det en ide? Blandt andet mavebøjninger kan være en god øvelse. Det styrker samtidig også din holdning, som er ret betydningsfuld for, hvordan ens krop tager sig ud . om man er tyk eller tynd. Som jeg skrev, sker der mange ting med tanker og følelser i puberteten. Vi sammenligner os mere med andre og begynder måske at få interesse i det andet køn. Vores selvværd, som handler om den måde vi ser os selv på, kan være skrøbeligt. Dette kan medføre, at vi let kommer til at "slå os selv i hovedet med en hammer" og alt fokus bliver på alle de fejl og mangler man ser, og ens blik kan blive helt blindt for at se styrkerne hos en selv.Du skriver blandt andet, du kan se, dine venner synes du stadig er for buttet, og de ikke synes du ser så godt ud? Men i virkeligheden ved du vel faktisk ikke om det er sandt? Vores hjerne har det med at spille os et puds og bilde os ind at sådan ser verden nok ud. Jeg kan forestille mig, at flere af dine venner går med mange af de samme tanker og følelser som du, det er som sagt helt naturligt i jeres alder. Jeg kunne derfor tænke mig at spørge, om du måske kunne tale med måske bare en af dine venner om, hvordan det er at være dig lige nu, og det fokus du har på sundhed og krop. Tænker det kan være en lettelse for dig at mærke du ikke er alene om at have det sådan. Jeg vil også opfordre dig til, selvom jeg godt ved, det kan være svært, at bruge noget tid på at fylde dine tanker med andre ting, såsom at nyde dine venner, gå en tur i biffen, måske læse en god bog, eller måske gå til en fritidsaktivitet. Tankerne om mad og krop kan, hvis man ikke er opmærksom på det, hurtigt komme til at fylde det meste af ens tid, og så er det, det kan udvikle sig til en spiseforstyrrelse. Nogle unge mærker, at det at have fokus på kosten og kroppen er noget de kan styre og de bruger dette til følelsen af kontrol; at lykkes med noget til at lindre psyken. Som jeg skrev, kan man være mere følsom og nærtagende, som jeg også fornemmer du beskriver. Men du skal vide, du er god nok, lige præcis som du er. Du virker til at være en flot pige, måske lidt foran i udvikling i forhold til dine venner, og bør være stolt over lige præcis den pige du er. Præcis som din familie synes og siger, at du er dejlig. Du er dejlig, selvom det kan være svært af og til.En god måde at øve sig på at holde mere af sig selv, er ved at fokusere på de ting i hverdagen, der lykkes for dig, hvor du er stolt af dig selv, det kan fx være, at du er en god kammerat, hjælper en med noget, at du har smukke øjne, eller hvad du nu kan finde hos dig selv. Vi har alle nogle steder på kroppen, som vi kan være stolte af, men vi har det med at fokusere på de punkter vi er trætte eller kede af. Hvor mon dine smukker steder er? Er det mon øjnene, håret, fødderne eller måske noget helt andet. Prøv at fremhæve dine smukke steder, det er med til at øge selvværdet. Som sagt, virker det til du har en dejlig familie. Tænker det måske også var en mulighed at dele nogle af dine tanker med fx din mor? Hun har jo også været teenager engang, og kan sikkert nikke genkendende til nogle af de tanker, du går med lige nu. Hvis du tænker det er svært at tage hul på sådan en snak, kunne det måske være en ide vise hende dit brev herind til og svaret og så få en snak ud fra det?Tænker du har taget et stort skridt ved at skrive herind, måske det næste skridt kunne være en snak med mor/familien? Det er så vigtigt du føler dig mødt og forstået med de tanker du har. Hvis du har lyst kan du også altid ringe ind til BørneTelefonen på tlf. 116 111 og tale med en af vores dygtige rådgivere om, hvordan det er at være dig lige nu. Hold da op, det blev vist et langt svar, håber det er ok? Jeg håber på alt det bedste for dig og er virkelig glad for at du skrev til os. Kærlige hilsner BørneTelefonen.
