Kære pige på 13 år Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg kan læse i dit brev, at din vægt betyder rigtig meget for dig, og jeg synes, at det er rigtig fint, at du skriver hertil om det. Jeg kan forstå, at det er et problem for dig, hvis du ikke når at får tabt dig til mindst 45 kg inden din konfirmation om et halvt år – og du vil gerne have nogle idéer til, hvordan du kan tabe dig. Det er bestemt ikke rart at gå med følelsen af at være overvægtig, og have svært ved at tabe sig, når man virkelig gerne vil. Du skriver også, at du hader at gå i bad til idræt sammen med de andre piger, og at du nogle gange græder, fordi du ikke kan blive tynd. Først vil jeg sige til dig, at når du skriver, at du mindst vil ned på 45 kg, fornemmer jeg, at du har en stor viljestyrke - og vil gøre meget for at kæmpe dig hen til dit mål, også selvom du føler, at du har nogle udfordringer på vejen. Mon du også selv kan mærke og genkende den viljestyrke? Måske i form af stædighed og/eller lyst til gøre noget aktivt, fx når du spiller håndbold tre gange om ugen - eller prøver at ændre din kost for at tabe dig? Du lyder som en aktiv og sund pige, og jeg kan godt forstå, hvis du måske føler dig frustreret over, at du ikke kan tabe dig så let, når du nu gerne vil. Jeg tænker, om du mon har haft lyst til at tabe dig længe, eller om det er din konfirmation næste år, som gør, at du har sat de høje krav til dig selv om din vægt? Hvad tænker du mon om det?
Når du skriver, at du hader at gå i bad til idræt, tænker jeg også, om det har stået på i lang tid? Er det mon startet ved, at du har oplevet en særlig situation? Eller måske er det kommet snigende over længere tid, mens din krop har udviklet sig, og du måske blevet mere genert og blufærdig i badesituationerne med de andre piger? Mon de andre piger også føler sig overvægtige ligesom dig, og måske heller ikke kan lide at gå i bad til idræt? Tror du mon det? Jeg ved i hvert fald, at der er rigtig mange piger, som har svært ved at følge med, når deres kroppe udvikler sig hurtigt i puberteten. Kroppen får kvindelige former, man vokser måske de sidste cm og har brug for at finde sig selv, når hormonerne samtidig fiser rundt i kroppen, og man måske får sin mens for første gang. Det er helt naturligt, at det kan komme til at fylde rigtig meget i tankerne – og når medierne samtidig bombarderer os med skønhedsidealer, som er alt for tynde og slet ikke sunde, kan det være rigtig svært at slippe tankerne igen, hvis man først har fået den tanke, at man er overvægtig, eller et ønske om at blive anderledes, end man er. Er det mon noget, som du kan genkende, eller har oplevet?Jeg ved ikke, om du kender til beregning af en BMI-værdi? Den værdi kan give et fingerpeg, om hvorvidt ens vægt er overvægtig, normalvægtig eller undervægtig. Jeg har prøvet at beregne dine BMI-tal ved din nuværende vægt og ved din ønskevægt. Tallene viser, at du er normalvægtig nu, og hvis du taber dig til 45 kg, bliver du undervægtig. Når jeg ser dine BMI-værdier, bliver jeg bekymret ved tanken om, at du vil forsøge at tabe dig til 45 kg og blive undervægtig. Det er ikke sundt at blive undervægtig, og samtidig er du i en alder, hvor din krop har brug for at vokse, udvikle dig både fysisk og mentalt. Der skal god energi til i form af sund kost, motion og søvn, så du fx kan koncentrere dig i skolen. Er der mon noget af det, som jeg skriver, som du kan genkende fx fra snakke hjemme eller i jeres klasse? Måske har I haft seksualundervisning og talt om kroppens udvikling med jeres lærer? Eller skolens sundhedsplejerske har været forbi og snakke med klassen? Uanset hvad, skal du selvfølgelig ikke gå og være bange og ked af det over din vægt og din krop...
Jeg tænker, at det vil være rigtig godt for dig at få sat nogle ord på, hvordan du føler indeni - og blive støttet til at få det bedre med dig selv og din vægt. Så jeg vil foreslå, at du snarest prøver at få snakket med en voksen, som er tæt på dig, om hvordan du har det.
Hvem tænker du vil være god for dig at tale med..? Måske dine forældre, en bedsteforælder, en moster, sundhedsplejersken eller en venindes mor? Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Du er selvfølgelig altid velkommen til at henvende dig til BørneTelefonen igen enten her i brevkassen, pr. telefon, chat eller sms. Nummeret er 116111, og der er åbent kl. 11-23 på hverdage og kl. 11-19 i weekenden.
Pas godt på dig selv.
Kærlig hilsen
BørneBrevkassen
