Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Undervægtig Please hjælp!

Hej Børnsvilkår
Jeg er en pige der lige er blevet 14 her den 8 Januar. Jeg har et problem da jeg er tynd jeg er cirka 1,67-68 cm høj og vejer 40 kg. Jeg har været til diatist og været på hospitalet, for at tjekke om jeg kunne fejle noget. Blodprøverne vidste at jeg var sund og rask, hvilket jeg blev glad for at høre.
 Jeg er glad for at mine forældre og veninder støtter mig igennem min vægt, da de altid er der for mig 🙂 Diatisten gav os råd om kost og hvad der kunne være godt. Da jeg startede hos diatisten vejede jeg 32 kg og er nu bevæget mig op til de 40. Men det er som om det er gået i stå for mig. Når jeg kigger på de andre piger i klassen, har de en pæn krop og flotte former, så når jeg kigger ned af mig selv og ser på mine lår og håndled/arme kan jeg blive helt knust inden i. 
Hvorfor kan jeg ikke bare være ligesom de andre piger. Jeg går ikke i bad til idræt, selvom vi har en stærk regl om at man SKAL! Jeg er den ældste pige i klassen og har de mindste bryster som jeg selv ser det. Og det er trist at tænke på, at drenge i min alder kun tænker på bryster og pigens krop. Jeg får latterlige kommentare såsom ” Ej kan man få tyndere ben, nej det kan man vidst ikk ” eller ” Ej jeg kunne lige forstille mig din familie sidde og æde pizza og burger uden i tog på haha.” det gør at min selvtilid ryger ned i bund.
Min BV og jeg var engang lige høje, det var cirka lidt over et halvt år siden også lige pludselig er jeg meget højere end hende. Min mor siger at man ikke kan tage på og vokse i højden på samme tid. Så at jeg nok skal tage på. Min tvillingesøster er også tynd, min mor og far var også spinkel som barn, men tog på da de var 14-16 år det samme med min kusine. Jeg håber i kan give nogen råd om kost og bare hjælpe mig med mit problem :(Mange hilsner pigen der gerne vil tage på.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ”pige på 14 år, som gerne vil tage på”.

Tak for dit brev til BørneBrevkassen.
Det kan være rigtig svært at føle sig anderledes end de andre. Men hvor er det dejligt, at du er blevet undersøgt og har fået at vide, at du ikke fejler noget.

Jeg kan ikke give dig nogle kostråd, som kan få dig til at tage på, det er diætisten meget klogere på end mig. Desuden tænker jeg heller ikke, at det bare er en god idé at spise fed kost, for at vokse. For den dag du begynder at tage på, kan det være svært at lægge vanerne om igen.

Du fortæller i dit brev, at både din tvillingesøster og begge dine forældre er spinkle, og at dine forældre først begyndte at tage på, da de var omkring 14-16 år. Tit så er det en god rettesnor, at se på de nærmeste familiemedlemmer, for mange gange så følges vi ad i udviklingen – specielt mor/datter.

Jeg tænker, at for dig, så handler det om at du må finde en måde at leve med den krop du har lige nu, for du vil sandsynligvis begynde at tage på indenfor et par år. Men det kan jo også være svært, især, når du hele tiden bliver udsat for bemærkninger, som sårer dig.

Det med at elske sig selv, er altid en svær ting. Man er jo altid sin egens største kritiker… Husk på, at vi alle er unikke hver for sig. Vi er alle sammen helt særlige på vores egen måde… Måske kan du prøve, om du kan få øje på alle de positive ting ved sig selv, og så huske på dem… Jeg ved godt, at et par år kan være rigtig lang tid, når man ikke er glad for den krop man har…

En øvelse til at styrke din selvværdsfølelse kan være at sige noget pænt til sig selv i spejlet… F.eks. kan man bestemme, at man hver aften vil sige 2 positive ting til sit eget spejlbillede, inden man går i seng… I starten føles det akavet og underligt, men mange oplever, at det i længden vil styrke troen på sig selv og få en til at tænke mere positivt om sig selv… Jeg tror, det måske kunne hjælpe dig i den periode, som føles svær for dig…

Jeg tænker faktisk også, det ville være godt, hvis du kunne få fortalt din lærer, at de mange kommentarer gør dig ked af det. Så han eller hun kan hjælpe dig med at få sagt fra over for de andre. Jeg gætter på, at kommentarerne kan skyldes, at de ville ønske, de var tynde som dig og at de måske ikke ved at de sårer dig..?

Hvis du har brug for at tale videre med en voksen om det hele, og måske uddybe de ting, som ikke er med i brevet, så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Her sidder der en anonym rådgiver klar alle hverdage mellem kl. 11 og 23.

De bedste hilsner BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat