tynd

Kære pige,

Tak for dit brev. Du er rigtig god til at beskrive og tænke over hvordan du har det og på den måde har du givet mig et fint indblik i hvordan det er at være dig i øjeblikket. I brevet fremhæver du særligt to ting, både at du er et ordensmenneske og at du har meget fokus på hvad du vejer. Især det med vægten lyder til at være kommet til at fylde for meget. Ud fra det du skriver lyder det som om du er opmærksom på at du har brug for hjælp til at få det bedre, men at det er svært for dig at få det sagt til en voksen.

Du beskriver hvordan det startede på den skole du gik på for 2 år siden. Her kan jeg regne ud at du må have været 13 år og altså i en alder hvor mange piger kommer i puberteten. Nogle piger har det svært med at deres krop udvikler sig og begynder at få meget fokus på deres vægt. Engang fortalte en pige mig om hvor ubehageligt hun havde syntes det var ikke at have kontrol over sin krop og især sine følelser, da hun var i puberteten. Hun tænkte meget over hvad andre tænkte om hende og ville gerne være sød overfor alle, men glemte ofte at være sød overfor sig selv. Hun sagde, hun var meget perfektionistisk og var optaget af alt var pænt og rent, men alligevel var hun sjældent tilfreds med sig selv. Hun gik også op i sin vægt og fortalte at det kun var når hun følte, at hun havde totalt kontrol vægten, at hun var tilfreds. Det tog efterhånden overhånd så hun til sidst ikke kunne styre det og det blev til en spiseforstyrrelse. Hun bad heldigvis om hjælp og langsomt begyndte hun at få det bedre. Hun lærte at være glad for den hun var og hun var næsten helt af med sin spiseforstyrrelse da jeg snakkede med hende.

Dit brev kom til at minde mig om denne piges historie, mon du kan genkende noget at det hun oplevede? Du er rigtig god til at mærke efter og reflektere over hvordan du har det, hvilket er flot. Du ved, at dit humør også kan påvirke dit syn på din vægt, f.eks. som i øjeblikket hvor du savner din tidligere kæreste. Du mærkede at du ikke havde det godt på din gamle skole og gjorde noget ved det og skiftede skole. Det fortæller mig, at du kan finde ud af at handle og bede om hjælp. Snakkede du med dine forældre dengang om hvordan du havde? Var det dem, der hjalp dig med at skifte skole? Du skriver, at du er bange for at det vil gå galt derhjemme, hvis du fortæller dine forældre, hvordan du i virkeligheden har det. Jeg ved at det kan være svært at få det sagt til sine forældre, men jeg vil anbefale dig at gøre det. Jeg ved fra andre unge at det kan hjælpe at skrive et brev i stedet for. Jeg ved også at mange er bekymrede for at ens forældre bliver sure eller kede af det. Hvis ens forældre bliver sure, når man fortæller om noget, som er svært, så er det tit fordi de bliver bekymrede og måske frustrerede over at de ikke har hjulpet noget før. Din mor har bemærket, at du er tynd, skriver du, så måske hun allerede tænker over om der måske kunne være noget galt som du gerne vil snakke om?

Jeg kender godt til følelsen af at ville forlade det hele og skride – det tror jeg er et tegn på at man er ved at have fået nok og at man har brug for hjælp til at komme videre. Jeg håber derfor du vil fortælle det til din mor, gerne på et tidspunkt hvor hun ikke har travlt og skal nå noget, eller du kan skrive det i et brev til hende - eller vise dette brev og mit svar. Hun kan måske hjælpe dig med at gå til jeres egen læge eller tage kontakt til nogen andre, der vil kunne hjælpe dig. Lige meget hvad synes jeg ikke du skal være alene om det.

Der findes et sted, som hedder LMS, som ved rigtig meget om hvordan man kan have det, når vægten fylder meget i ens hoved. Måske du kan prøve, at kontakte dem og få en snak?
Du kan se mere her: http://www.lmsspiseforstyrrelser.dk/

Du er også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 111 116. Her sidder rådgivere der er vant til at snakke med børn og unge, også om ting der ikke er så nemme at snakke om.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen