Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

tynd?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pigen på 11 år

Tak for dit brev. Det er flot, at du har haft overskud til at skrive til os. Jeg kan godt læse, at det er svært for dig lige nu med din krop og dine tanker.

Du skriver, at du er i puberteten, og som du kan mærke, sker der en hele masse med kroppen i den periode, og det er helt naturligt. Man kan sige, at du skal til at øve dig i at lære din krop at kende på ny. Vi bestemmer ikke selv, hvordan vi udvikler vores bryster, hofter o.s.v., og det kan for nogle være en rigtig hård tid, hvor man kan opleve ikke at være helt tilfreds med sig selv - fordi hovedet ikke helt kan følge med kroppen. Så det er meget naturligt, at det føles lidt anderledes og måske endda lidt forkert.  

Jeg tænker, at det som man kan gøre noget ved i den periode, kan være at dyrke motion med sig selv eller på en holdsport alt efter, hvad man bedst kan lide. Det der tit sker, når man dyrker motion, er at man udskiller et hormon, så man bliver lidt gladere og bliver lidt mere tilfreds med sin krop, fordi den har været aktiv, og det giver en god følelse af kroppen. Det kan også være musik, lege eller andre ting som gør dig glad og i godt humør.

Du skriver, at du tænker på kostplan hele tiden. Jeg forstår godt, at det er super hårdt for dig. Tit oplever man meget sult i puberteten, fordi kroppen skal have noget at udvikle sig af. Som jeg kan se, du godt ved, er det vigtigt at kroppen får sund mad til det. Jeg tænker, at det måske kunne være en hjælp for dig at snakke med dine forældre om, at du gerne vil have lidt støtte til at få lavet den rigtige kost - ikke en slankeplan men helt almindelig sund kost. Tit er det også godt at fortælle andre, hvordan man har det, og at man har en plan om sund kost og motion, for så har man sagt det højt og kan få lidt støtte, når det bliver svært at holde. Når du tjekker dit BMI, skal du være opmærksom på, at der er forskel på om man er voksen eller barn. Du er barn, så du skal ikke følge et voksent BMI - det håber jeg, at du er opmærksom på? 

Da jeg læste dit brev, talte jeg hvor mange gange du tjekker din mave i spejlet - det er alt for mange gange og det er endda så vigtigt, at du går på wc 1-2 gange i en time, og lægger nede på gulvet også. Det lyder til at det med 'tjek af maven' styrer og bestemmet alt for meget for dig. Det vil være rigtig godt at få talt med dine forældre om det, så i sammen kan finde ud af, hvad i skal gøre for, at mavetjekket ikke styrer dig så meget. Det kan være, at sundhedsplejersken kan rådgive jer eller din læge, eller måske har dine forældre nogle gode idéer?

Jeg tænker, at der er plads til at sige ja tak til en kanelsnegl og andre ting som man har lyst til, hvis man ellers lever sundt med motion. Det er også vigtigt, at kroppen og hjernen får den mad og energi, den har brug for, ellers tror kroppen, at den er ved at blive sultet ud, og så holder den på alt, så man ikke forbrænder på den sunde måde og hjernen kan ikke koncentrere sig eller udvikle sig bedst muligt, hvis der ikke kommer mad med energi til den.

Jeg håber, at du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat