Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tager på, men træner som en sindsyg?!

(Brevet er anonymiseret af hensyn til afsenderen.)

Hey piger!

Jeg synes at jeg vejer for meget, og derfor er jeg begyndt at træne rigtig meget. Jeg spiser heller ikke lige så meget som jeg plejer, men jeg har fandme næsten taget to kilo på?! Hvordan kan jeg dog det?

Jeg spiser rigtig sundt mad (når jeg endelig spiser noget), men alligevel har jeg taget NÆSTEN fucking to kilo på!
Hold kæft hvor blev jeg ked af det da jeg stillede mig op på vægten idag….
Jeg vejer mig ca hver time, bortset fra når jeg er i skole.

Jeg har prøvet at kaste op efter jeg har spist noget, men jeg kan virkelig ikke finde ud af det! Har du evt. nogle råd til hvordan jeg kan det?
Det hjælper ikke at stikke en finger i halsen – har prøvet RIGTIG MANGE GANGE

Jeg er altså besat af at tabe mig, for det fylder ret meget i mit hoved!
Men samtidigt kan jeg ikke lade være med at spise hele tiden?!
Jeg vil så gerne tabe mig mindst 5 kilo!
JEG ER IKKE VED AT FÅ ANOREXI, JEG HAR STYR PÅ DET :))

Jeg håber virkelig at du/i kan hjælpe mig, da det fylder for meget i mit hoved…..
– V

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år,

Det er aldrig rart at gå og være utilfreds med sin krop. Desværre er piger rigtig gode til at finde fejl ved sig selv. De ser faktisk selv fejl, som andre ikke ser. 

Lige meget hvor meget du gerne vil tabe dig, så er det aldrig en god løsning at sulte sig selv eller kaste op.
Når man ikke spiser noget, så går kroppen i en form for “nødsituation”. Når den så endelig får mad, gemmer den på det så længe, den kan. Dette gør den, fordi kroppen ikke ved, hvornår og om den får mad igen. Giver det mon mening? Det kan måske være en af grundene til, at din vægt svinger sådan.

Det er meget forskelligt, hvad der virker for én, når man gerne vil tabe sig. Som regel hjælper det at spise de rigtig ting og måske nogle mindre portioner.

Du skriver selv, at du har styr på det. Jeg bliver alligvel bekymret, da du skriver, du ikke spiser noget, og at du har prøvet at kaste op. Samtidig bliver jeg også bekymret over, at det fylder så meget i dit liv, at du vejer dig hver time (når du ikke er i skole). Det må være hårdt.

Jeg tænker, at det kunne være en rigtig god idé at tale med sundhedsplejersken på din skole. Han/hun vil kunne hjælpe dig med at holde vægten på en sund og nærende måde.

Det ville også være en rigtig god idé at tale med dine forældre om det. Det er vigtigt, at du ikke går alene med dine tanker. De kan måske hjælpe dig med at undersøge, hvad der er af muligheder i din situation. For det vigtigste er, at du har det godt.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat