Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Syntes jeg er tyk!!

Hej BB!! 🙂
Jeg er en pige på 11 snart 12, og er en meter og i starten af tredserne, og vejer 54/56 kg cirka. Men syntes jeg er så tyk, kan næsten ikke bare klæde om foran et spejl fordi jeg syntes jeg er tyk, og kan heller ikke gå igennem stuen hvis mine forældre eller bare min mor er der.

Selvom alle mine veninder og min familie siger jeg er normal, og at min vægt passer til in højde, så har det ikke gjort det nemmere. Jeg prøver virkelig at lytte til dem, men kan bare ikke få stemplet i mit hovedet at jeg er normal.
 
Jeg går til dans ver tirsdag og har svømning og gymnastik i skolen, men vil gerne tabe mig. Hvordan kan jeg gøre det, vil jo hellere ikke holde op med at spise, fordi jeg ved t det er skadeligt for mig selv, det er mere motion, jeg tænker på. Men er det overhovedet nødvændigt og tabe mig?? Håber i kan hjælpe, for jeg tænker virkelig meget på det.

MVH den pige der syntes hun er tyk.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 12 år

Tak for dit brev som meget godt beskriver, hvad du er optaget af. Jeg må allerførst sige, at jeg er enig med dine veninder og din familie – din højde/alder/vægt lyder til at passe rigtig fint sammen. Så i forhold til det er der ingen grund til at tabe sig. Men det ændrer jo ikke på den følelse, du går rundt med...

Jeg syntes, det lyder rigtig heldigt og meget godt, at du godt er klar over, at det vil være meget skadeligt for dig at stoppe med at spise. At have fokus på sin vægt, sund mad og træning er i sig selv sundt. Men som med alt andet her i verden, så handler det hele jo om, at det hverken bliver for lidt eller meget.

Altså; jeg tænker, at det er fint, at du ikke er ligeglad med motion og din krop. MEN hvis dine tanker om mad/krop/træning fylder for meget, tænker jeg at det ville være en rigtig god idé, at du fx opsøger sundhedsplejersken på din skole og får en snak med hende. Hun ved en masse om børn og unge, krop, vægt, motion og de tanker og evt. spørgsmål som unge, som dig kan have om det. Du kan også opsøge din egen læge, hvis du fx har et godt forhold til ham/hende.

Jeg håber at du får talt med nogle fagfolk om dine tanker og overvejelser.

Hvis du har brug for at skrive igen, er du meget velkommen. Ellers er det en mulighed at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til BørneChatten. Begge steder sidder der rådgivere klar til at tale med dig.

Bedste hilsner BørneBrevkassen

 

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat