Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sundhed.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13.

Mange tak for dit brev.
Hold da op, hvor er du sej. Jeg er meget imponeret over alt det du selv gør, for at komme ned i vægt.

Alligevel er du kommet i tvivl, om du er sund. Sundhed kan være mange ting, og det er helt individuelt, hvad forskellige mennesker mener, der er sundt. Så når du er kommet i tvivl, så tænker jeg, at umiddelbart så ser alt det du gør, for at tabe dig, sundt ud. 

Du motionerer rigtig meget - flot. Du spiser varieret og får mange måltider fordelt over dagen - det er sundt.Jeg er ikke specialist i ernæring og kan ikke se, om de mængder du beskriver er ok i forhold til et vægttab, men umiddelbart ser det meget fornuftigt ud for mig.

Som jeg skrev ovenfor så hænger sundhed sammen med, hvad det enkelte menneske tænker om det.  
For nogen betyder det at være sund f.eks at have en god veninde som man kan tale og have det sjovt med, andre føler sig sunde selvom de evt. ryger elle vejer lidt for meget, for andre igen er sundhed lig med fravær af sygdom... 

Jeg tror, at for at du kan få svar på dit spørgsmål, må du spørge dig selv.
Hvad synes DU, der er sundt?
Hvad synes DU, der mangler for at du kan føle dig sund?

Måske kunne det også være godt for dig at tale med din mor om det. Jeg kan se i dit brev, at hun er en støtte for dig, så måske kunne du vise hende mit svar og så kunne I tale ud fra det.

Det kan også være, at du kunne tale med din lærer/ sundhedsplejersken om det og I en dag kunne tage en sundheddag på klassen, hvor I kunne tale om hvad I hver især tænker der er sundt. 
- Det kan måske give dig et billede af, hvad andre tænker, der er sundt.  

Hvis du har brug for at tale med en anonym voksen, er du naturligvis velkommen til at kontakte BørneTelefonen på tel 116111, eller skrive ind på BørneChatten.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen.

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat