Spiseforsyrrelse?

Kære pige Tusind tak for dit meget ærlige og modige brev: At være så ærlig som du er, kræver en stor portion mod. At du så præcist kan beskrive dine tanker og følelser omkring din krop og den situation der fylder så meget i dig, synes jeg, er et tegn på, at du gerne vil have det anderledes, bedre og måske uden du ved af det, viser det at du måske er bekymret for dig selv. Det er alt sammen sunde tegn og  viser, at du måske kan mærke, at dit fokus på dit udseende og din krop er mindre sunde tegn. Jeg vil så gerne sige til dig, at du skal lukke bladene og vende dit spejl om og øve dig i, at mærke på din krop om den har det godt og kan yde dig assistance og energi hver dag til at du kan gøre hvad du gerne vil, uden at den er for tung eller for skrøbelig. Men dine tanker og følelser omkring din krop, kan jeg høre fylder så meget i dig, at det ikke bare er det der skal til. Nogle gange kan det være lettere at gøre noget ved eller se problemer ved noget af det man kan se/det ydre, end det man ikke kan se/det indre: Svære følelser, som ikke er så håndgribelige og som man måske ikke lige ved, hvad man skal gøre ved eller hvorfor de til at starte med er dukket op. Giver det mening? Så nogle gange er kropsfokusering og et unaturligt forhold til mad et symptom på, at der er noget galt, noget lidt mere ukonkret, måske en ked-af-det-hed eller tristhed. Kender du mon det? Jeg ved, at du bestemt ikke ville være den eneste der ville have det sådan. Det er godt, at både din læge og din mor er opmærksomme på, at du er meget fokuseret på dit udseende, din krop og de følelser der rammer dig når du f.eks. spiser eller ser dig i spejlet. Men har din mor sat sig ned og talt med dig om det hele? Har du mon haft mod og lyst til, at være lige så ærlig overfor hende, som du har været i dit brev? Det at have nogen at dele alt det svære med, kan tit være rigtig betryggende, så man ikke føler sig alene med alle tankerne og de svære følelser. Jeg tænker om du måske kan finde modet til for eksempel at vise din mor/lægen dit brev og vores svar, måske det vil være et udgangspunkt for en samtale om præcis hvordan det er at være dig? Nogle gange, når man er så fokuseret på én bestemt ting i ens liv, så kan det være svært, at have plads til f.eks. venner, skole, fritidsaktiviteter og det kan igen være med til at følelsen af at være alene vokser og det kan være rigtig ubehageligt. Kender du mon til det? Og jeg tænker også på, om du mon har nogle veninder som ved, hvordan du har det? Eller har nævnt noget overfor dig? Der findes en organisation der hedder Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, www.lmsnyt.dk,  der kan man læse rigtig meget om, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelse. Jeg kan ikke afgøre her, om der er tale om en spiseforstyrrelse, men du nævner det selv i overskriften og jeg tænker, at foreningens side måske kan opklare nogle ting for dig. Vi sidder også klar på Børnetelefonen og vil lytte til alle dine tanker og måske komme endnu mere rundt om din verden og dine tanker og følelser. Kærlig hilsen Børnetelefonen