Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Spiseforstyrret? – E

Hej bb.

Jeg hedder E, og jeg er en 15-årig forvirret teenager, som nu opsøger hjælp hos jer. Det hele startede i 6. klasse, hvor jeg begyndte at udvikle mig, ligesom de andre piger fra min klasse. Men det betød jo også, at mine ben blev større, og mine hofter bredere. Jeg blev ked af forandringerne, og begyndte pludseligt at opbygge et selvhad. (Jeg havde altid været ligeglad med hvad folk tænkte) hver gang jeg så mig selv i spejlet, rystede jeg, og blev vred.

Jeg gik med det i et stykke tid, men besluttede mig så for, at gøre noget ved det, og jeg begyndte derfor at løbe hver anden dag, og spise sundere. Jeg tabte mig, men ikke ret meget, og jeg blev opsat på at tabe mig. Så jeg begyndte at sulte mig selv.

Jeg kontaktede min dengang klasselærer, fordi jeg havde brug for at få det ud. Hun fortalte mig, at jeg kunne stole på hende, og jeg nød den opmærksomhed hun gav mig. En dag var jeg så frustreret, at jeg skar i mig selv fire gange på armen, det er to år siden nu, så husker det ikke så godt, men jeg tror vist nok det var for opmærksomhed.

Jeg fortalte det til min lærer, og samme aften ringede hun til mine forældre. Jeg fik så af vide, at hun i al den tid, jeg havde snakket med hende, havde fortalt mine forældre alt, og så gik jeg bare helt ned med flaget.

Efter sommerferien til 7. Klasse startede jeg til skolepsykolog, men det hjalp mig intet, så det stoppede hurtigt. Jeg tabte mig stadig, men følte mig alt for tyk. Og jeg begyndte så at snakke med min anden lærer (ikke hende der stak mig i ryggen), og hende har jeg snakket med siden.

Nu er det bare sådan, at jeg har det vildt skidt, og er ret langt nede psykisk, og min lærer siger, at hvis jeg ikke snart får det bedre, kan jeg ikke blive erklæret uddannelsesparat (som man jo skal for at komme på gymnasiet) og det bekymrer mig meget.

Jeg skærer tit i mig selv, men det er absolut ikke for at få opmærksomhed mere. Jeg gør det for at lindre smerten indeni. Min lærer siger at jeg er syg, og at jeg skal indse det, før jeg kan få det bedre. Men problemet er bare, at jeg ikke selv kan se, at jeg er syg.

Jeg kan ikke snakke med mine forældre om det længere, da de begge reagerede ret voldsomt dengang i 6. Klasse. Jeg har tit lyst til at give op, men så alligevel ikke.. Men jeg ved bare ikke hvor lang tid jeg kan dumle med det mere, det slider virkelig på mig. Spørgsmålet er bare, er jeg virkelig syg? Eller overdriver min lærer?

Knus, E

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære E
Tak for dit brev, det lyder som om, din situation er rigtig svær for dig at overskue, og det kan jeg faktisk godt forstå. Jeg er glad for, at du skriver til BørneBrevkassen.

Du skriver, at problemerne startede, da du kom i puberteten, og din krop ændrede sig fra at være en barnekrop til at blive til en ung piges krop, er det rigtigt forstået? Jeg får lige lyst til at fortælle dig, at der er rigtig mange piger og drenge, der har svært ved at vænne sig til de forandringer, der sker med kroppen, når de går i puberteten. Du er altså slet ikke alene om at have det, som du skriver.

Jeg kan godt forstå, at du følte dig svigtet over, at din lærer fortalte dine forældre, hvad I talte om, men jeg tænker, at hun nok har været meget bekymret for dig og har haft ønsket om at hjælpe dig ved at involvere dem, hvad tænker du om det? Der er ingen tvivl om, at det var en svær opdagelse for dig, men selv om du har følt dig forrådt, så har du alligevel formået at betro dig til en voksen igen, det er virkelig flot af dig, det synes jeg du skal vide.

Du har haft det svært i rigtig lang tid, og nu er det ved at få konsekvenser for din fremtidige gymnasiale uddannelse. Jeg tænker, at din lærer måske siger det til dig for at få dig til at se, at du har brug for mere hjælp, end din lærer kan give dig. Hun siger det måske til dig for at yde dig en rigtig vigtig omsorg, giver det mon mening for dig?

Du skriver, at du ikke vil tale med dine forældre, fordi de reagerede voldsomt sidste gang. Det kan jeg godt forstå, du der bange for de gør igen, men jeg kunne dog godt tænke mig, at du overvejede det endnu engang, måske med din lærers hjælp... Når forældre reagerer stærkt, så handler det oftest om, at de blive oprevede og bekymrede over at finde ud af, at deres barn har det så svært, at de gør skade på sig selv. De fleste forældre vil rigtig gerne hjælpe deres børn, når de har det svært, men det kræver, at deres børn delagtiggør dem og beder dem forstå og hjælpe dem, giver det mening for dig?

Du spørger, om du virkelig er syg, eller det er din lærer, der overdriver. Det er svært for mig at svare på ud fra et brev, men jeg er ikke i tvivl om, at din lærer ikke overdriver, når hun er bekymret for dig, og det vurderer jeg er velbegrundet ud fra det, du skriver. Det mod du har udvist ved at bede dine lærere om hjælp, kunne du mon forsøge at bruge det mod igen og bede din lærer hjælpe dig med at få dine forældre til at hjælpe dig? Jeg tænker også, at du vil kunne drage nytte af at tale med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, du kan læse om dem her >>. Du fortjener at få noget hjælp, så du kan starte et nyt og gladere kapitel, når du begynder i gymnasiet.

Jeg håber virkelig, at du kan bruge mine ord, at du er blevet lidt klogere på de muligheder du har og er bevidst om, at du har en god lærer omkring dig, som prøver at hjælpe dig, og ikke mindst håber jeg, at du finder modet og tager imod den hjælp, du har brug for.

Hvis du synes, du gerne vil vende dine problemer lidt mere, så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive til Chatten.

Mange kærlige hilsner til dig fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat