Spiseforstyrrelse?
Kære Børnebrevkassen, jeg blev mobbet da jeg var lille i mange år og skiftede skole og kom derefter tilbage til min gamle skole igen efter nogle år. Jeg var også selv rimelig dum som barn overfor de andre børn og det er jeg meget pinligt berørt over.
Jeg har to søskende på min egen alder men jeg snakker aldrig med dem og når jeg gør så skændes vi bare, de er gode venner med hinanden. Mine forældre snakker jeg heller ikke med og de presser mig medet med en hel masse ting. Jeg har ikke rigtig nogle rigtige venner og er aldrig sammen med nogle. Alt dette har så ledt op til at jeg har et meget lavt selvværd.
I starten af 8 klasse begyndte jeg at gå meget op i mit udseende, jeg har haft mange bumser siden 5 eller 6 klasse og det har gjordt mig meget usikker. Jeg var lige begyndt på min menstruation, men nogle af de andre piger var ikke og var derfor meget tyndere.
Jeg begyndte at stoppe med at spise frokost og andre måltider når jeg kunne. Jeg havde meget svært ved det da mine forældre tjekker meget hvor meget vi spiser og de giver os altid mad. Jeg holdt lidt op med at sulte mig selv men havde stadig meget dårligt selvværd og jeg blev tykkere og tykkere. I starten af 9 klasse vejede jeg 60 kg og var 175 cm, jeg havde det meget dårligt med alt presset og det at skulle på gymnasiet. I slut november start december begyndte jeg at stoppe med at spise frokost igen.
I midten af december havde jeg det så dårligt at jeg tog panodiler for, at begå selvmord. Ingen opdagede det og jeg fortrød det også lidt. I Januar begyndte jeg for alvor at sulte mig selv og til mine terminsprøver spiste jeg nærmest intet. I slut februar begyndte jeg at sulte mig selv endnu mere altså i flere dage og jeg skar også i mig selv på min arm og mit ben.
Nu her i marts måned gik det ok jeg havde kun skåret en smule og var begyndt at spise godt og motionere på en sund måde. Men her idag slut marts fik jeg mig selv til at kaste min mad op. Jeg har prøvet at kaste op før men der er aldrig kommet noget op.
Jeg ved godt, at der er noget forkert med mig, jeg er aldrig glad og kan ikke snakke med folk. Jeg er meget stresset og altid skuffet over mig selv fordi jeg ikke laver nok og jeg er på en måde bange for at dø. Hver gang jeg ser andre piger er de så tynde jeg forstår ikke hvordan jeg er den eneste der kan være så tyk.
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg tror nemlig ikke at jeg har en rigtig spiseforstyrrelse for nogle gange kan det gå godt i flere uger hvor jeg spiser normalt og så er det ligesom om jeg vil på kur. undskyld for det lange spørgsmål
