Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Spiseforstyrrelse?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Det er stærkt af dig at skrive herind om det. Tanker omkring, hvordan man ser ud og hvordan andre ser ud kan godt være noget som fylder en del. Det er godt, at du skriver herind om det.  Jeg kan ikke svare dig på, om du har en spiseforstyrrelse - det skal være nogen som kan tale direkte med dig. Det du beskriver om din vægt og højde, lyder ok -, og det, at du godt er klar over, at det ikke er sundt at kaste op eller slet ikke spise, er også tegn på, at du ved hvad der er sundt og ikke sundt for dig...men som sagt, så skal det være en, som kan se dig og tale med dig.

Jeg læser dit brev som, at det ville hjælpsomt for dig at få hjælp til, hvad dine tanker kan være udtryk for og hvad du skal gøre ved sådan som du har det med din krop lige nu. Jeg håber, at det er rigtigt forstået.   

Jeg tænker, at det er rigtig godt, at du er opmærksom på dine tanker og reagerer på dem ved at skrive herind. Nogle gange kan man godt blive ked af noget, som andre siger – også selvom det har været ment i sjov. Jeg tænker, om din onkel og morfar ved, hvordan du følte det, da de sagde det til dig? Har du mon talt med dine forældre om, hvordan du oplevede det og hvordan du tænker om din mave? Hvordan ville det mon være for dig at tale med dine forældre eller en af dem om det? Måske kunne det være rart at få talt om, hvad du tænker om din krop og de vil måske kunne hjælpe dig med, hvordan du kan få det anderledes med dig selv. Hvornår ville mon være et godt tidspunkt at tale om det på og hvordan kunne man få det sagt? For nogen kan det være en hjælp at tænke igennem, hvad man gerne vil sige og hvordan. Så er man sikker på, at man får sagt det på en måde man gerne vil. Måske kunne det være en mulighed at sige, at du faktisk blev ked af det, som din morfar og onkel sagde i julen og at du er begyndt at tænke over, hvordan du ser ud og at du har haft tanker om at stikke en finger i halsen eller slet ikke spise. Hvad tænker du om det? En måde at sige det på kunne også være ved at vise det her brev. Hvordan ville det mon være for dig?   

Du skriver, at du er begyndt at tænke meget over din krop og at du føler, at din mave buler ud specielt efter, at du har spist. Jeg tænker, at man nogle gange godt kan være mere kritisk over, hvordan man selv ser ud end hvad man tænker om andre. For nogen kan det faktisk være en hjælp at begynde at tænke og skulle sige til sig selv, hvad man godt kan lide ved sig selv – det kan være fra, hvordan ens negle ser ud, øjenfarve... til, at man er glad for fx at være en god ven. Måske kunne det være en hjælp for dig at tænke over nogle af de ting, som du er glad for ved dig selv? Derudover tænker jeg, at det er helt normalt, at din mave buler mere ud efter, at du har spist. Det er en normal reaktion fra kroppen. Jeg tænker, at vi alle er bygget forskelligt og at der ikke behøver at være noget dårligt eller galt ved, at ens mave buler en smule ud. Hvad tænker du mon om det?

Du skriver, at du tænker, at det ikke er sunde tanker. Jeg tænker, at det er flot, at du har så meget selvindsigt. Det er heller ikke en sund måde at tabe sig på, ved ikke at spise eller kaste op efter man har spist. Din krop har brug for mad og energi for at den kan fungere. Derudover tænker jeg også, at du er i gang med at udvikle dig og det er forskelligt fra person til person, hvordan og hvornår kroppen udvikler sig. Det er flot af dig, at du sagde fra overfor dine tanker om det og holdt fast i rationalet. Jeg tænker, at det måske kan være en hjælp for dig at tale med sundhedsplejersken på din skole. Det kunne måske være en hjælp at tale med en som kender til kroppens udvikling og hvordan det nogle gange kan påvirke, hvordan man har det med sig selv. Hvordan ville det mon være for dig? Gad vide, hvornår du kan tale med sundhedsplejersken og hvordan ville være en god måde at tale med hende på? Det kunne være som jeg skrev tidligere at vise det her brev, hvor du har beskrevet alle dine tanker. En mulighed er også at tale med en AKT-lærer på skolen, som hjælper på skolen med, hvordan eleverne har det. Ville det måske være en mulighed?   

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at tale det hele igennem med en voksen. Det kan også være en hjælp til, hvordan du kan få det sagt til andre.

Det er så sejt af dig at skrive herind om det og det er flot, at du har sådan en selvindsigt og handler på de tanker du har. Det er stærkt gået af dig. Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre.   

Mange hilsner BørneTelefonen

 

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat