Kære ”pige på 15 år”.
Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Hvor er det bare en svær situation, du står i. Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes, det er svært...
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er vigtigt at huske på, at en spiseforstyrrelse er en sygdom…det er ikke noget, man kan løse selv. Derfor tror jeg også, det er rigtigt vigtigt, at du igen beder om hjælp… Det er ingen skam at sige, at man har brug for hjælp til at løse noget, som er så svært som en spiseforstyrrelse…
Jeg tænker, det er rigtig vigtigt, at du har nogle gode voksne i dit liv, som kan støtte dig og hjælpe dig, når sygdommen er allerværst. I dit brev kan jeg ikke læse, hvem der har støttet dig tidligere i din sygdom, men det kunne måske have være din mor..?
Hvis de voksne omkring dig ikke allerede er opmærksomme på, at du har det dårligt igen, så tænker jeg, du kunne tage en snak med en af dem om, hvordan du har det, så I sammen kan gå til lægerne og få den hjælp der skal til. Det tager ofte tid at bekæmpe en spiseforstyrrelse, men det kan godt lade sig gøre!
Dit hoved gør ikke sådan af ond vilje, men en spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom… Så det handler meget om tanker og knap så meget om fornuft. Du er ikke ene om at have denne sygdom, og du er bestemt heller ikke alene om alle de frustrationer, som følger med. Jeg håber virkelig for dig, at du finder, om ikke en vej ud af sygdommen, så en måde, hvorpå du kan leve med sygdommen…
Hvis du får brug for at drøfte det med en anonym voksen, er du altid velkommen på BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og lørdage fra kl. 13-17. LMS (Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade) har også en fin hjemmeside og en rådgivning, som du kan læse mere om her >>
De bedste ønsker fra BørneBrevkassen
