Kære pige på 15 år
Hvor er det flot, at du skriver hertil BørneBrevkassen, når du er begyndt at blive bekymret for dig selv - og i tvivl om du har en spiseforstyrrelse. Uanset om du har en spiseforstyrrelse eller ej, er der absolut intet at skamme sig over, og du er et stort skridt på vejen, når du sætter ord på, hvad du tænker om dine spise- og motionsvaner.
Du er rigtig god til at beskrive, hvordan du tænker og har det med dine regler i dit hoved, fx at du tæller kalorier hele tiden, laver og kontrollerer madindhold, samt at der skal gå 3 timer mellem hvert måltid. Du skriver også, at du har det dårligt med dig selv, hvis du ikke overholder dine regler, og så bliver nød til at motionere ekstra.
Du spørger, om det overhovedet er et problem, og du skriver, at du ikke ved, hvad du skal gøre, men at mad fylder mere og mere i dit hoved. Jeg vil her prøve at beskrive, hvad jeg tænker, når jeg læser dit brev.
Ud fra din højde og vægt, har jeg regnet ud, at dit BMI-tal er på 19,6. Det betyder, at du er normalvægtig, også selvom du har tabt dig 13 kg. Det betyder også, at du ikke skal tabe dig meget mere, før du bliver undervægtig, og jeg vil derfor give dig ret i din bekymring, om at du ikke bør tabe dig mere.
Måske ved du allerede, at der kan være rigtig mange årsager og forklaringer til at man udvikler en spiseforstyrrelse? Ofte er det sammenhængende med, at man har haft nogle svære følelsesmæssige oplevelser, og det så kan komme til udtryk i forhold til ens madvaner. Måske er det også tilfældet for dig, og så tænker jeg, at det også vil være godt at få snakket om det??
Da der er stor forskel på, hvor tydelige symptomer er for omverdenen, er jeg nysgerrig på, om dine forældre har bemærket dine mad- og motionsvaner? Jeg tænker, at de må have lagt mærke til, at du har tabt dig så meget? Måske har de kommenteret det, eller spurgt ind til, om du har det godt?
Om du har eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, ved jeg ikke. Men jeg er bekymret for dig, når du beskriver, hvor meget dine tanker om mad og motion fylder - og du straffer dig selv, når du ikke kan leve op til dine egne krav. Jeg tænker derfor, at du har brug for hjælp til at komme ud af det.
Du skriver selv, at du er rigtig bange for, at de forældre skal vide noget, overreagere og proppe dig med mad – samt at du skammer dig over, at have de her problemer. Du skal vide, at det er helt naturligt, at have det sådan, at man i situationen føler skam og har svært ved at håndtere, når de nærmeste i familien bliver bekymrede for én og måske overreagerer totalt.
Du skal ikke stå alene med det, og jo før du får hjælp, jo bedre, så du ikke længere skal gå og være bange samt bekymre dig. Hvis du ikke er klar til at tale med dine forældre om det, har du så mon en anden tæt på dig, som du har lyst til at dele dine tanker med og blive støttet af?? Måske er der en sundhedsplejerske på skolen, din læge, et tæt familiemedlem, en venindes mor eller anden, som kan hjælpe dig videre?
Jeg gætter på, at du måske også allerede har været inde og søge på internettet og læse om spiseforstyrrelser? Kender du mon til denne hjemmeside: http://www.lmsspiseforstyrrelser.dk/ Her kan du læse om spiseforstyrrelser. Du kan også få rådgivning - på samme måde, som her på BørneTelefonen. I LMS kender de rigtig meget til det at have en spiseforstyrrelse. Jeg er også sikker på, at de får mange henvendelser fra andre, der ligesom dig overvejer om de mon er på vej mod en spiseforstyrrelse eller hvor tankerne kredser rigtig meget omkring mad og vægt. Måske kunne det være brugbart for dig at kontakte dem?
Jeg håber, at du har kunnet bruge mine råd. Du er selvfølgelig altid velkommen til at henvende dig til BørneTelefonen igen enten her i brevkassen, pr. telefon, chat eller sms. Nummeret er 116111, og der er åbent kl. 11-23 på hverdage og kl. 11-19 i weekenden.
Knus fra
BørneBrevkassen
